Er begyndt at læse den norske journalist og forfatter Åsne Seierstad 's bog To søstre. Jihad-brude i Kalifatet. En reportage. (Gyldendal) om to unge somaliske søstre fra Norge, der rejser til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. Her en passage om den islamistiske gruppering Profetens Ummah:
"De metoder, der blev brugt til at mobilisere til handling, var velkendte inden for terrorrekruttering. Grusomme billeder af dræbte og sårede børn i Afghanistan og Syrien blev sat i direkte forbindelse med norsk militærindsats. Selektive citater fra Koranen, som underbyggede budskabet om, at Vesten var i krig med islam, gav rygdækning. Myten om, at Europa ville udradere islam, var effektiv propaganda. De, der rekrutterede, markerede stærk afstand og mistro til både norske myndigheder og almindelige nordmænd. At nordmænd ikke brød sig om muslimer, var for dem et veletableret faktum. Muslimerne blev undertrykt og diskrimineret. At støtte jihad var selvforsvar.
Miljøet havde et had-kærlighedsforhold til medierne. Det både søgte og skyede rampelyset og var god til at få sine synspunkter frem. Samtidig med at visse journalister blev truet, og én oplevede at få sine vinduer beskudt, havde Arfan Bhatti en hemmelig affære med en blond fjernsynsreporter (der var tale om norsk TV 2 's nuværende nyhedsredaktør Karianne Solbrække, red.)."
(Side 136)
Se også
Konvertit truede det norske kongehus; da han blev opsøgt af politiet, forsøgte han at sluge beviserne
TV 2s nyhetsredaktør var kjæreste med jihadist