Socialistisk Ungdomsfront - SUF - skriver følgende på Facebook i kølvandet på debatmødet med Dan Park i Aalborg:
"Torsdag den 10/12 (2015, red.) inviterede Dansk Folkepartis Ungdom i Nordjylland til offentligt debatmøde med "kunstner" og debattør Dan Park. Dan Park er en svensk kunstner, der flere gange er blevet dømt for racisme - med god grund. Hans værker er gennemsyret af fremmedfjendske budskaber, som vi også ser på billedet nedenfor. Dansk Folkepartis Ungdom i Nordjylland har valgt at invitere ham til et offentligt møde. I SUF mener vi, at det er den helt forkerte vej at gå. Vi må aldrig bruge ytringsfriheden, som en undskyldning for at hylde racismen. Derfor lavede vi en modaktion.
Aktivist Cecillie Marie Nielsen udtaler:
”Jeg kæmper for et mangfoldigt samfund. Et samfund, hvor det er lige meget om du er sort eller hvid, kristen eller muslim eller om du er født I Danmark eller Irak. Når DF Ungdom giver folk som Dan Park en platform for at komme med racistisk propaganda, så trækker de samfundet i den stik modsatte retning. Dette møde har intet med ytringsfrihed at gøre. Ytringsfrihed handler om respekt og tolerance. Dan Park og DFU spreder had og racisme. Hate speech is not free speech!""
Læs også
AFA opfordrer til overfald på Dan Park
Per Clausen efter overfald på gadekunstneren Dan Park: - Fordømmer altid vold, men Dan Park er hverken kunstner eller politisk modstander, men en nar