Engang i en fjern fortid (i et andet årtusinde), da jeg arbejdede indenfor kunstinstitutionens trygge ramme, blev jeg en gang imellem omtalt positivt af anmelderstanden. Her en anmeldelse af min installation Mors vaskeri på kunstmuseet Trapholt i Kolding.
Jeg fandt Dansk Kunst 98 i genbrug i dag. Det var et udmærket årligt oversigtsværk over udstillinger i Danmark. Bogen udkom i en tyveårig (?) periode, men blev som så mange andre fysiske udgivelser udkonkurreret af internettet.
Bogens forsidefoto er Claus Carstensen og Superflex 's konceptfoto "Flex Pissing/ Björk er en nar", som museumsdirektør Christian Gether fra Arken kaldte "en utrolig kompleks tolkning af eksistensen på randen af det 21. århundrede". En udtalelse som Christian Gether ikke rigtig var mand for at forsvare sidenhen.
Se også
Flex Pissing, Claus Carstensen er en nar