Vild historie i Kristeligt Dagblad:
"Den tidligere valgmenighedspræst Johan Chr. Nord har skiftet Jesus ud med Odin og Thor. Kristendommens bud om grænseløs næstekærlighed er perverst, mener han, og derfor stoppede han den 1. august efter to år som grundtvigsk valgmenighedspræst i Kjellerup og Omegns Valgmenighed. Overvejelserne bag beskriver han i seneste udgave af medlemsbladet for Forn Sidr – asa- og vanetrosamfundet i Danmark.
(...)
”Jeg har forladt kristendommen, men er på ingen måde ateist. Så for mig er det nordiske hedenskab det mest naturlige sted at gå hen. Det har jeg kendt til og været optaget af, også inden jeg blev præst,” siger han (Johan Chr. Nord, red.)
Ekspræsten er kendt som en ivrig indvandringskritiker og har blandt andet talt ved en demonstration arrangeret af den islamkritiske forening For Frihed. Han er stærkt nationalsindet, hvilket også spiller ind i hans beslutning om at skifte religion.
”Jeg synes, at det er farligt for et folks overlevelse at forestille sig en guddommelig magt, der kræver, at man skal elske alle forskelsløst. At man endda skal elske dem, der hader én selv. Men det er ikke kun mit folkelige ståsted, der har været udslagsgivende. For eksempel synes jeg også, at kristendommen underbetoner det kvindelige element i det guddommelige,” siger han."
Læs det hele hos Kristeligt Dagblad.
Tip: Snaphanen
(Foto af Johan Chr Nord: Kjellerup & Omegns Valgmenighed)
*
Johan Chr. Nord har skrevet om sin afsked med kristendommen på Facebook (og i Forn Siðr 's medlemsblad Vølse - organet for hedensk sæd, september 2018).
Se også
Jyllands-Posten er bange for terror - højreorienteret terror