Lars Werge forsvarer opsagt USA korrespondent

Annegrethe Rasmussen - Information 's nu forhenværende korrespondent i USA. (Foto: YouTube)


Formand for Dansk Journalistforbund - Lars Werge - skrev i går om fyringen af USA-korrespondenten Annegrethe Rasmussen på sin Facebook profil:

"LETKØBT AFSTANDTAGEN TIL JOURNALIST

Det er simpelt hen for smart! Det er bare for letkøbt!
Det var min første reaktion, da jeg onsdag aften på vej hjem læste om tre mediers opsigelse eller suspendering af samarbejdet med Annegrethe Rasmussen. Først Altinget, så dagbladet Information og til sidst vores fagblad Journalisten.
Opsigelser som i mine øjne sker alt for hurtigt og kun med egen damage control for øje. Det vidner om en noget nem flugt fra de redaktionelle forpligtelser.
Alle tre steder har Rasmussen fungeret som skattet meningsdanner, debattør og blogger i årevis med dyb indsigt i fx amerikanske forhold. Men en fejlagtig disposition fra hendes side – hun havde brugt samme formuleringer og argumentation som en leder i tidsskriftet The Economist – førte til ovennævnte eksekutioner på stribe.
--
Det er en dum fejl, og en fejl, der ikke bør ske. Men Annegrethe Rasmussen har hurtigt erkendt sin brøde og undskyldt den på sine sociale medier, hvor hun har kontakt til tusinder af følgere. Altinget har forsynet den pågældende artikel med en disclaimer, og på den måde er der tilsyneladende fuld åbenhed omkring miseren.
På baggrund af dette forløb, og på ganske få timer, afgjorde såvel Christian Jensen som Øjvind Hesselager – chefredaktører for Information og Journalisten – at de vil undersøge Annegrethe Rasmussens arbejde og at hun ikke skal levere til dem i mellemtiden. Noget af et mistillidsvotum uden bevis.
--
Tillid er naturligt nok alfa og omega for medierne. Det er sådan set det, som etablerer den faste kontakt til læserne og brugerne, og tillid må ikke brydes.
Men kære redaktører, både de nævnte og andre, der kan føle sig opildnet af forløbet:
Tillid handler også om at vise jeres ansatte tillid. Det handler om, at I bakker skribenter og leverandører op. I særdeleshed Information og Journalisten viser en lidt for smart adfærd, når man i virkeligheden vælger at dømme uden at føre bevis.
Jeres rolle handler først og fremmest om at stå på mål for jeres udgivelser. I har ansvaret, men dermed har I også forpligtelsen til at levere kvalitet. Det gør man ikke ved at forsøge med en støvsuger-moral som denne, men ved dagligt, hårdt arbejde med fokus på tillid og troværdighed.
--
Måske er det nemt og bekvemt at fyre en freelancer. Men også her har I redaktører et kæmpe ansvar. Det er freelancerne, der med blogs, debatter og profilerede holdningsindlæg leverer skarphed til jeres udgivelser. De sætter sig selv yderst på den tyndeste gren, og ofte er de i dagens Danmark under heftig beskydning fra læsere og brugere for deres holdninger - og så får de efter min mening ikke nok i løn for anstrengelserne.
Disse freelancere skal I støtte og bakke op om. Ved at tjekke deres ting for fejl og ”plagiat”, inden de udgives, for redaktør-ansvaret går blandt andet ud på, at man står på mål for sine skribenter og leverandører.
Men også ved at stå bag dem, når det virkelig kniber. Og det kan det, som tilfældet med Annegrethe Rasmussen synes at demonstrere, komme til, når jeres krav om hurtig og skarp levering betyder et stort arbejdspres for den enkelte freelancer.
--
Kære Rasmus Nielsen, Christian Jensen og Øjvind Hesselager, samt jeres kolleger i diverse redaktør-kollegier i Danmark: Pas på jeres frieste fugle. Falder de ud af reden, skal I samle dem op og sørge for, at vingerne igen kan få styrke – I skal ikke klippe deres vinger af dem.
--
(PS: Uddybning af fjerdesidste afsnit foretaget 12.51)"

*

Flere profilerede journalister skriver i kommentarsporet til Lars Werges statusopdatering:

Sara Schlüter: "Annegrethe Felter Rasmussen, den her bør du læse"

Michael Vilster: "Jeg er vild med dig. Så meget integritet, omtanke og hjerte."

Holger Jepsen: "Jeg er enig i det meste - men de skal tage vare på både de frie fugle og dem, i deres "eget bur". Der må gælde de samme regler, og ellers er jeg enig. Det er er så tynd en sag, at man nærmest kan se lige igennem den. Hvis det er stilen, så bliver mange journalister stillet frit i den nærmeste fremtid."

Cecilie Vicy Hänsch: "Af hjertet tak, Lars!"

Nicolai Brix: "Jeg er stolt af at have dig som formand! Det er meget vise ord!"

Morten Bruun: "Gracias"

Lars Fløe Olsen: "Ja tak, Lars. Compliancesygen sniger sig ind over vores samfund og nu fag."

Villy Dall:

"Der reageres hurtigt, sikkert både p.g.a. Qureshi-sagen (sportsjournalisten Michael Qureshi blev for få uger siden fyret fra Ekstra Bladet, red.) og p.g.a. fyringen 2001 af Annegrethe Rasmussen fra Berlingske: https://da.wikipedia.org/wiki/Annegrethe_Rasmussen. Er helt enig i, at det er en god idé at tænke sig om og undersøge sagen, før man - som en anden politiker - farer ud for at vise handlekraft. Men sagerne, som jo alle har en eller anden kerne, viser også, hvor vigtigt det er, at vi i Dansk Journalistforbund hele tiden er på forkant med etikken i vort fag og hele tiden faciliterer samtaler om, hvordan den bør forvaltes.
Annegrethe Rasmussen - Wikipedia, den frie encyklopædi
Annegrethe Felter Rasmussen (født 16. december 1964) er en dansk journalist, der siden 2008 har arbejdet som udenrigskorrespondent i Washington, D.C. for Dagbladet Information, for netmediet Altinget og som kommentator på DR2.
DA.WIKIPEDIA.ORG "

Trine Villemann: "Sagen viser også hvor ringe vilkår freelancers har i Danmark. Her har DJ svigtet os i årevis."

Øjvind Hesselager:

"Kære Lars Jeg er enig med dig i det meste, og jeg tager gerne de prygl sagen udløser. Det er jo mit job.

Jeg er udpeget til både at sikre og fastholde fagbladets journalistiske kvalitet. Det sker i allerhøjeste grad med brug af freelancere, der ofte rydder både forsider og debatspor.

Jeg tror alle freelancere og bloggere, der arbejder med Journalisten, vil sige, at de får godt modspil, kvalificeret redigering og god efterkritik. De mest brugte er reelt en del af det samlede redaktionelle miljø. En helt uundværlig del.

Jeg lønner dem også efter alle kunstens regler, hvilket jo også fremgår af Journalistens budget. Men jeg ville da gerne give dem endnu mere.

Ansættelsesretligt kan jeg ikke "fyre" en freelancer. Jeg kan slet ikke fyre nogen. Men jeg kan afbryde et samarbejde og derpå undersøge sagens substans hvad angår Journalisten. Det har en menneskelig konsekvens. Det er jeg ærgerlig over. Mere kan jeg ikke skrive om det konkrete.

Mange venlige hilsner"

Sus Falch: "Kære Øjvind - du kan også sætte samarbejdet på pause, mens sagens substans undersøges, og så afbryde samarbejdet, hvis det findes nødvendigt. Den rækkefølge er i mine øjne lang mere ansvarlig i forhold til alt og alle. Og tak til Lars for det vigtige indlæg."

Øjvind Hesselager: "Kære Sus Du har ret, jeg kunne have valgt andre veje. Det er sågar muligt, at jeg kunne have valgt en bedre. Omvendt: Jeg har et ret tæt kendskab til helheden - på den baggrund besluttede jeg mig. Og selv om jeg forstår kritikken, så føles beslutningen stadig rigtig."

Morten Bruun: "Hmmm, Øjvind... Du har officielt afbrudt samarbejdet pga den ene artikel, der er tale om - og som nu betyder, at Journalisten undersøger AGR's artikler. Nu skriver du så at du har et ret tæt kendskab til helheden og at du føler (FØLER...!), beslutningen er rigtig... Det er sgu kryptisk og sølle og dårlig redaktørstil. Hvorfor ikke bare holde sig til den officielle forklaring? Hvorfor komme med stikpiller?"

Øjvind Hesselager: "Det er sgu ret bevidst, jeg skriver "føler", selv om det ikke har stor slagstyrke. Men du kan godt få den mere formelt: Selvfølgelig er det en beslutning truffet på baggrund af de oplysninger, jeg har i sagen."

Søren Wulff Thomassen: "Kan kun sige at jeg har opsagt mit abonnement på Dagbladet Information. Hvad Journalisten.dk angår så vil jeg stoppe med at læse den."

Lars Holmgaard Christensen:

"Medieindustriens etiske udfordringer minder om dopingskandaler i cykelsporten.
Du har cykelholdet, mediehusene, der lever af at kultivere og hyre journalistiske talenter, hvis opgave det bliver at levere overskrifter og gode resultater for holdet. De bliver så ledet i det hold, de indgår i af en holdleder, som oftest er en tidligere fagprofessionel. Det er et hold, hvis overordnede mål er at vinde og komme først med det sidste og være stærke på analyserne.
Journalister som ynder autonomi er samtidig indbyrdes konkurrerende alle journalister imellem uafhængig af hvilket hold eller mediehus, de er hos, og de kæmper for at vinde journalistiske priser. Via egne præstationer kultiverer de deres eget navn. Når en journalist doper sig med opdigtede kilder, kopierede tekster og lignende, så præsterer vedkommende og også holdet evt. bedre, og bliver vedkommende afsløret, ja så ryger vedkommende af holdet og holdlederen kender sjældent noget til snyderiet. Holdet kører videre med nye ryttere. Intet er forandret, ingen spørgsmål bliver stillet til, hvorfor kopiering, plagiering og digteri er nødvendig i den journalistiske opmærksomhedsindustri. Sjældent ser ledelserne det som en redaktionel problemstilling."

Morten Buschmann: "Spot on!"

Sune Fischer:

"Den sag har flere sider, Lars.
Du har givetvis ret, men omvendt så har en række udenrigskorrespondenter en skidt vane med ikke at citere de mediekilder, de skræller fra.
Det samme gør sig med jævne mellemrum gældende for TV."

Susanne Angeline Wodickh:

"Så vidt jeg har læst mig frem til er det både i tilfældet med Michael Qureshy og i tilfældet AGF, nogle unge nye journalister, der har været inde og grave i de pågældendes leverancer. Det synes jeg er interessant! De unge journalister har vel deres research i orden!? Og bortset fra det, opsiger man vel ikke bare en lukrativ freelancer uden grund? Eller gør man? Og så ligger der jo en meget større historie og lurer. Jeg venter spændt."

Trine Villemann:

"Vi har lige haft en Qureshi-sag, hvor alle har skreget op om at det også var for dårligt at ingen af redaktørerne nogensinde opdagede, hvad der foregik. Nu har vi så en sag, hvor Øjvind og andre redaktører netop handler på noget information, de har modtaget om en journalists troværdighed. Er der to sæt standarder i dansk presse - alt efter hvilket stofområde man har?"

Morten Pelch: "Det er min formand som taler ! Stærkt."

Paula Larrain Bjørn: "Jeg elsker dig Lars Werge. Af hele hjertet TAK!!!"

Kim Elmose:

"Tak Lars Werge - dejligt at se at du kan træde et skridt tilbage og tænke dig om, når Øjvind Hesselager, Rasmus Nielsen og Christian Jensen - folk jeg ellers sætter højt og respekterer - ikke kan give en mangeårig medarbejder benefit of the doubt, men straks sætter hende i bås med Michael Q, bruger ord som plagiat mv. Lige nu er de ved at køre hendes karriere i sænk - uden at have fremlagt skyggen af bevis for at hun har begået plagiat. En dum fejl, jovist - men jeg har læst de to klummer og jeg kan sandt for dyden ikke se, at der er tale om "afskrift af væsentlige dele af The Economist leder""

Øjvind Hesselager:

"Kære Kim Tak for ordene, der var jo også pæne imellem. For god ordens skyld: Jeg har ikke brugt om som plagiat eller sat nogen i bås. Jeg har handlet i forhold til mit ansvar som redaktør. Man må selvfølgelig gerne være uenig i min beslutning"

Signe Wenneberg: "Mange mange tak! Jeg blev tidligere i dag spurgt, hvorfor jeg egentlig stadig gider være med forbundet. Du har leveret svaret!"

Signe Wenneberg: "Giver Paula Larrain Bjørn ret. Vi elsker dig, Lars Werge!"

Jens Langergaard:

"Kommer der aviser i næste uge?
Først Ekstra Bladet, så det Berlingske Hus og nu Information og Journalisten. Alle disse medier har, med baggrund i to vidt forskellige sager, nedsat ”undersøgelseskommissioner for at se hvor og i hvor mange artikler, hvor der er enten opdigtede kilder eller ”plagiat” som Altinget – der har valgt ikke at lave en ”undersøgelseskommission” – udtrykker det.

Det drejer sig selvfølgelig om Michael Qureshis ”pseudonym-kilder” og Annegrethe Rasmussens mangel på kildekreditering/henvisning i et par tilfælde.

Jeg kender kun sagerne fra (sociale) medier og kender ikke Michael Qureshi. Har jeg læst nogle af hans artikler, husker jeg dem ikke.
Jeg kender Annegrethe Rasmussen, ikke en nær af slagsen, men læser nu og da hendes indlæg i Altinget, Information, Journalisten og på Facebook.

Med det in mente bringer jeg ikke de to ”sager” i sammenhæng fordi de to journalisters brøde – ud fra det jeg har læst om dem – er lige alvorlige eller kan sammenlignes, men fordi reaktionen og sanktionen fra de medier, de har leveret til, har været bemærkelsesværdigt identiske, på trods af at de netop er vidt forskellige.

Quereshis brøde er, som den er oplyst, i den tunge ende. Han har, må man forstå, systematisk opdigtet kilder/citater og dermed kørt over for rødt gentagne gange. Sanktionen har været tilsvarende, og berettiget, tung. Man kan undre sig over, at det ikke blev opdaget for lang tid siden og mens det skete.

Annegrethes brøde er ikke, i noget der ligner, samme kaliber. Man bør naturligvis citere og kildehenvise, når man skriver artikler, ledere eller klummer hvor der er gengivet længere passager fra andre medier. Og dét er så smuttet for Annegrete et par gange. Om det er på grund af glemsomhed, sjusk eller for ”høj fart” efter devisen ”uden saks og klister, ingen journalister” ved kun Annegrete.

Jeg vil med mit 25-årige kendskab til branchen, som journalist såvel som kommunikations og pressechef, hævde, at Annegrete langt fra er den eneste, det er sket for. Og jo, det kan da være passende og rigtigt at en redaktør skrider ind overfor den slags, med ét klip i ”kørekortet”. Men allerhelst skulle det jo opsnappes inden det gik i trykken i form af en ledelse der udøver en høj standard og et erfarent redaktionssekretariat.
Men reaktionen og sanktionen overfor Annegrethe fra tre redaktører har jo så at sige været identisk med sanktionen til Quereshi: tre klip og ubetinget frakendelse af kørekortet.

Og det er derfor jeg spørger: Kommer der aviser i næste uge?

Hvis nye kendskab til at journalister – det være sig fastansatte eller freelancere – en enkelt gang eller i ny og næ har glemt eller undladt at kildehenvise, må det jo også fører til ”undersøgelseskommissioner” og ophør af samarbejdet.

Så bliver der altså endnu mere halvtomt på de i forvejen halvtomme redaktioner. Og de ”reneste rene”, som er tilbage, får deres at se til med at undersøge ex-kollegers artikler for ”plagiat” og manglende kildehenvisning.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, hvor proaktive – som det hedder nu om dage – Berlingske, Ekstra Bladet, Information, Altinget og Journalisten har været i disse to vidt forskellige sager. Principielt bifalder og efterlyser jeg, at pressen er langt mere proaktive med at beklage når der er fejl eller upræcisheder i artikler, og ikke mindst og vigtigst at ledelserne på mediehusene lærer af dem, efterser deres processer og vedligeholder og udbygger en kultur der har respekt for klassiske journalistiske dyder som, kildekritik, faktatjek, kildehenvisninger og dobbelttjek af oplysninger.

Om reaktionen og sanktionen i de to ovennævnte sager er en start på det, vil jeg tillade mig at tvivle lidt på. Det ser ud til, at man snarere har grebet til det helt tunge universal-våben, for at vise handlekraft når ”noget” bliver opdaget i stedet for at vise ledelse, og udøve og indføre de kontroller – ja et element af kontrol er krævet for at have tillid - der er nødvendige for at man minimerer fejl, upræcisheder og forkerte fakta, mangel på kildehenvisninger og så videre.

Kommer der aviser i næste uge?"

Mette Buch Jensen: "Flot, flot, Lars Werge! Og absolut opbakning til dit indlæg!"



Fra dagens Weekendavisen. (Foto: Facebook)


Lars Werge er imidlertid ikke den eneste journalist, der har noget at sige om Annegrethe Rasmussen på Facebook. Weekendavisens vikarierende redaktør for tillægget Bøger - Søren K. Villemoes - der senest stod bag avisens afsløring af fotograf og forfatter Jacob Holdt 's lemfældige forhold til sandheden, skriver følgende i forbindelse med en artikel om Annegrethe Rasmussen i Weekendavisen:

"Annegrethe Felter Rasmussen er i gang med en fuldtonet spin-kampagne rettet mod Weekendavisen generelt og journalist Nikolaj Arve Henningsen specifikt. Jeg er redaktør på den udmærkede og fuldkomment lødige artikel, som han har forfattet til morgendagens bogsektion.

Nikolaj har lavet et fremragende, sagligt og solidt stykke arbejde og har handlet helt i overensstemmelse med journalistisk etik. Han har desuden udvist mod ved overhovedet at turde dække en historie af denne art. Samtlige anklager, der rettes mod ham og hans arbejde, er det pure opspind. Det er fuldt forståeligt, at Annegrethe forsvarer sig selv. Det er hendes ret. Men jeg kan ikke lade det stå upåtalt hen, at hun i status efter status retter usande beskyldninger mod min journalist og hævder at kende hans motiver. Det er ikke hans journalistiske arbejdsmetoder, der er problemet her.

Derudover synes jeg, at man skal vente med at fare op og gøre sig klog på, hvad morgendagens avis bringer. Jeg synes egentlig, at alle er bedst tjent med at læse artiklen, før man hidser sig op over den."