Nu gad jeg ikke at nævne det i går, da jeg ikke ville politisere Kim Larsen i forbindelse med mit mindeord. Men Kim Larsen var faktisk en af de eneste kulturpersonligheder (den eneste?), der tog parti for Muhammedtegnerne. Det beskriver Inger Holst i en artikel i Weekendavisen (artiklen kan også læses på Holsts hjemmeside):
"Så kom, mod al forventning, en lyseslukker på scenen. Kim Larsen, komplet, med cigaret og kasket. Drønende bifald hilste ham. Men han sang ikke de ord, der ville have sat de tilstedeværende hjerter i brand – ikke en lyd fra Gasolin i 1970erne.
Han sang to spritnye sange, begge om Muhammed-krisen. Den sidste var dedikeret til de truede tegnere. Om deres situation sagde han:
»Det er det skammeligste, der er sket, siden danske mænd og kvinder måtte gå under jorden under besættelsen.«
Han vrængede, med sin berømte stemme:
"... og mørket det sænker sig,
når vi ikke længere kan
finde vej,
og landet bliver sort som kul (...)
Så er det tid for en gammel hankat
at lukke sin dør og sige
godnat"
Det var, som om der gik en sky for solen. Men showet gik videre – og alt blev som før."
Se også
Kim Larsen er død