Når Kirsten Langkilde sætter sig i rektorstolen på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, er det ikke første gang, hun sætter sine ben på Kunstakademiet på Kongens Nytorv. I 1986 blev Kirsten Langkilde uddannet fra samme sted, og siden da har hun arbejdet som både udøvende kunstner, forsker, professor og direktør på kunstuddannelser rundt omkring i Europa. Senest i Basel, hvor hun er direktør for Hochschule für Gestaltung und Kunst FHNW.
Kirsten Langkilde udtaler:
”Først og fremmest takker jeg for ansættelsesudvalgets og kulturministerens tillid. Jeg vil sætte hele min viden og erfaring ind for at styrke Kunstakademiet og den næste generation af danske kunstnere. Mine værdifulde internationale forbindelser vil blive en inspiration for dette arbejde. Jeg glæder mig til sammen med Kunstakademiets medarbejdere og Kunsthal Charlottenborg at skabe gode rammer for et åbent kunstakademi, der står i stadig dialog med professionelle kunstnere, institutioner og en interesseret offentlighed.”
Kirsten Langkilde har og har haft en lang række tillidsposter i diverse kunstfaglige netværk og på det kunstfaglige uddannelsesområde i Europa. Hun har desuden i en årrække siddet i Kunstrådets Billedkunstudvalg.
Kirsten Langkilde tiltræder stillingen i begyndelsen af 2019.
Hun afløser Sanne Kofod Olsen, som tiltrådte en stilling som dekan på Göteborgs universitets kunstneriske fakultet 1. september 2018.
Kilde: Kulturministeriet
Se også
Den side, du leder efter i bloggen, findes desværre ikke; Blogger bortcensurerer Michael Dyrby 's pik uden at give blogejeren besked