I profetens navn. Maleri af Erik K. Christensen. Olie på lærred. 2016.
Danmarks Radio (ved journalisterne SEAN COOGAN OG METTE MAYLI ALBÆK) skriver:
"Oplysningerne om, at Omar el-Hussein forsøgte at leje lejligheder ved Krudttønden har hidtil været hemmeligholdt af Københavns Politi, men ifølge DR Nyheders oplysninger har de været centrale for efterforskningen af terrorangrebet ved Krudttønden.
Det lykkedes dog aldrig, ifølge DR Nyheders oplysninger, for politiet at finde ud af, om Omar el-Hussein ville have brugt lejligheden før eller under angrebet mod Krudttønden.
For Lars Vilks er afsløringen af stor betydning.
- Det er jo virkelig et nyt scenarie, som dukker op, siger den svenske kunstner.
- Det er meget værdifuldt, at man har fået de oplysninger, siger han.
- Man må tænke på, at man kan gå så langt, at man indfinder sig i et rum, hvor man har udsyn over, hvad der sker, uden at være direkte synlig, siger han."
*
Det er naturligvis en afsløring, men ikke den store overraskelse. Jeg har hele tiden haft den opfattelse, at Omar El-Hussein var sendt i byen af større kræfter. Måske skulle man begynde med at undersøge Hizb ut-Tahrir moskeen i Heimdalsgade og El-Husseins fængselsimam. Desuden bør de fire kriminelle muslimer, der bistod El-Hussein i timerne inden angrebet på synagogen, naturligvis udvises.
Se også
Ensomme ulve i flok