Den palæstinensiske journalist-propagandist Abdel Aziz Mahmoud og hans servile sidekick Mads Aagaard Danielsen påstår i denne uges udgave af Shitstorm, at jeg ikke længere er kunstner. Det har intet på sig, og påstanden sættes da også udelukkende i omløb for at fratage mig legitimitet.
Jeg bruger meget tid på Facebook og mine blogs. Jeg overvejer tit, hvorvidt jeg skulle bruge mindre tid på dette, men jeg føler - for better or worse - et personligt behov for at beskrive udviklingen i Danmark fra det specifikke synspunkt, der er mit. Jeg tilhører sandsynligvis den sidste generation af danskere, hvor Danmark har været dansk, og jeg finder det magtpåliggende at bruge dette som udgangspunkt i forhold til at beskrive den islamisering og masseindvandring, Danmark har været udsat for de seneste årtier. For yngre generationer er multikultur og islams påtrængende tilstedeværelse jo bare de vilkår, de vokser op med. De kender ikke til andet.
Jeg gør mig egentlig ikke de store forhåbninger om, at jeg kan ændre noget som helst, og jeg blogger ikke ud fra hverken økonomiske eller partipolitiske interesser. Men ud fra et personligt behov. Hvis andre også finder det interessant, er det naturligvis en bonus.
Er det ikke deprimerende at bruge så meget tid på noget, der sandsynligvis ikke får en særlig stor effekt? Jo, men som bloggeren Kim Møller fra Uriasposten har formuleret det: "Vi må sprælle i nettet." Og at sprælle i nettet kan for øjeblikket være at beskrive tingenes i mange tilfælde triste udvikling.
Tilbage til kunsten. Jeg er ikke stoppet som kunstner. Jeg er blevet sat lidt tilbage - ikke mindst motivationsmæssigt - af den kedelig sag, som Dansk Journalistforbund anlagde mod mig. Det har påvirket min virkelyst. Jeg ved godt, at der florerer en myte om den lidende kunstner. Men kunst er i et og alt en overskudshandling (tak til Christian Tangø for denne formulering).
Jeg er ved at komme op i gear igen kunstnerisk og maler både intuitive abstrakte lærreder, hvor store felter fyldes med farve, og små figurative værker. Og for første gang nogensinde har jeg faktisk fået en opgave af officiel karakter. Jeg blev for et års tid siden bedt om at male et portræt af Mogens Glistrup fra Fremskridtspartiet, der, hvis alt går godt (hvad der ikke er sikkert), skal hænge på Christiansborg. Jeg afleverede for nogen dage siden det færdige værk til modtageren. Så rygtet om mit stop som kunstner er altså stærkt overdrevet.
Jeg er både meget glad for og stolt over den tillid, som de pågældende har vist mig ved at tildele mig portrætopgaven. På den anden side vil jeg også være ubeskeden og konstatere, at hvis nogen kunstner skulle male et officielt portræt af Glistrup, så skulle det være mig. Portrættet bliver (hvis alt går godt) præsenteret ved en seance på Christiansborg indenfor en overskuelig fremtid (sandsynligvis i løbet af de kommende måneder).
Se også
Shitstorm holder mikrofonen for folketingets flyverdronning Carolina Magdalene Maier