Brendekilde.
Jeg var i Randers i går, hvor jeg så Randers Kunstmuseum 's dobbeltudstilling Kunstnerbrødre - L.A. Ring og H.A. Brendekilde. En udstilling, hvis formål det er at udforske og fortælle "den ufortalte historie om L.A. Ring og H.A. Brendekildes nære venskab og fælles kunstneriske idealer - men også om vejene, hvor de skiltes". Og det er jo en fin intention fra museets side. Men i forhold til det righoldige billedudvalg bliver ambitionen ikke indfriet.
L.A. Ring er en absolut klassiker i dansk kunsthistorie, mens Brendekilde, selvom han er repræsenteret på nogen museer, er lidt af en outsider (selvom der i øjeblikket gøres ihærdige forsøg på at skrive Brendekildes status op - en forfatter mener således i en ny bog, at det er et maleri af Brendekilde, der har inspireret Edvard Munch til Skriget). Men udstillingen giver ikke noget tydeligt svar på, hvorfor den ene er endt med klassikerstatus, mens den anden er perifer. De maler begge sublimt, og der er ikke den store forskel på hverken motiver eller teknik.
Udstillingen forsøger sig med et svar (helt konkret skrevet som formidlingstekst på væggen). L.A. Ring har forståelse for modernismen og samtidens teknologiske udvikling, mens Brendekilde forfalder til "stokroseidyl". Det illustrerer man så med en stokroseidyl af Brendekilde, men L.A. Rings maleri, der hænger ved siden af, er vel - om ikke stokroseidyl - så bagerkringleidyl?
Udstillingen er ikke uinteressant, men der er noget uforløst i kurateringen og billedophængningen (måske er der simpelthen for mange malerier med?). Jeg tror, at man med fordel kunne have vist Brendekilde (eller Ring) solo.
L.A. Ring.
*
Flere fotos fra udstillingen på Randers Kunstmuseum.
Se også
Uwe Max Jensen: Exhibit A