En Facebookven fortalte for et par uger siden, at en forfatter i en ny bog lufter den teori, at Edvard Munch 's Skrik (Skriget) er inspireret af et maleri af den danske maler H.A. Brendekilde, der har malet en kvindelig figur, der skriger sin sociale indignation ud. Brendekildes maleri er en del af Randers Kunstmuseum 's dobbeltudstilling Kunstnerbrødre - L.A. Ring og H.A. Brendekilde, som jeg kom forbi ved en tilfældighed tirsdag.
Jeg har ikke læst den pågældende bog om Brendekilde, der plæderer for, at han var manden, der inspirerede Munch. Jeg vil bestemt heller ikke afvise teorien (og da slet ikke, når jeg ikke har læst bogen). Men generelt kan kunstneriske fortolkninger fra tid til anden skyde forbi målet.
For eksempel er den britiske maler Francis Bacon 's værker blevet set som symboler på det moderne menneskes "åndelige isolation" og (eksistentielle) smerte ved tilværelsen i det 20. århundrede. Sandheden om Bacons motiver er imidlertid noget mere prosaisk. Motiverne var oftest inspireret af konkrete sadomasochistiske excesser i det homoseksuelle miljø, hvor Francis Bacon færdedes (ikke at det nødvendigvis behøver at udelukke tolkningen af motiverne som udtryk for åndelig isolation og eksistentiel smerte, selvom forlæggets smerte i Bacons tilfælde altså var helt konkret).
Da homoseksualitet blev lovliggjort i Storbritannien i 1967, var Francis Bacon i øvrigt en af kritikerne. "Det var meget mere interessant, da det var ulovligt," udtalte han.
Se også
Ekstraekstranummer (Kim Larsen spiller Så vender vi kajakken for profeten Muhammed, der vedvarende har det svært med strengeinstrumenter)