Jeg kaldte på et tidspunkt Salvador Dali 's sene værk for kitsch. Det var måske for hård en dom. Dalis atom-billeder (her et portræt af hustruen Gala) var en motivmæssig nyskabelse, men næppe radikale på samme måde som de tidlige surrealistiske værker.
I øvrigt var det ikke kun Dalis surrealistiske malerier fra 1930'erne, der vakte opsigt og provokerede. En korsfæstelsesscene fra 1951, hvor Jesus er set oppefra, bragte Dali på kant med den katolske kirke, der mente, at motivet var blasfemisk. Det var ifølge kirken forbeholdt Gud at se Jesus oppefra, og et menneske, der brugte dette perspektiv, satte sig selv i Guds sted.
Se også
Salvador Dali: Surrealist og onanist