Salvador Dali udtrykte begejstring for Adolf Hitler i 1934. En begejstring, der var tæt på at koste Dali medlemskabt af surrealistgruppen. Surrealisternes leder Andre Breton ville have Dali ekskluderet fra bevægelsen, men det lykkedes Dali at afspore processen ved at optræde bizart / surrealistisk, mens Breton fremførte sine anklager. Det hele mundede ud i, at Breton blev til grin, og ekskluderingen blev ikke til noget.
I 1939 var Salvador Dalis begejstring for Hitler at dømme ud fra maleriet The Enigma of Hitler blevet mindre eller måske helt forsvundet. Men Dali fortsatte med at provokere Breton. I et brev til Andre Breton skrev Dali, at alle verdens problemer efter hans mening ville blive løst, hvis den hvide race gjorde "alle farvede mennesker til slaver".
Breton sad selvfølgelig ikke denne provokation overhørig og besluttede sig for igen at forsøge at få ekskluderet Dali fra surrealisternes kreds, selvom Dalis udsagn efter alt at dømme ikke var andet end en provokation. Andre Breton havde imidlertid lært af det første forsøg på at ekskludere Dali, og denne gang indkaldte Breton ikke til et møde, men valgte at ekskludere Dali per brev.
Om det var Dalis udsagn, der var den egentlig årsag, til ekskluderingen er et åbent spørgsmål. Dali var den absolut mest succesfulde surrealist, og spanieren var i høj grad blevet synonym med surrealismen. Noget, der irriterede Breton, der havde grundlagt bevægelsen. Så Bretons bevæggrunde for en ekskludering af Dali kan meget vel have været personlige fremfor politiske. I hvert fald slap surrealister, der var i kridthuset hos Breton (og ikke truede franskmandens position) afsted med at opføre sig vanvittigt uden, at det fik konsekvenser for de pågældende.
Dali tog ekskluderingen med knusende ro. Han var allerede på vej til New York og verdensgennembruddet og kunne sagtens undvære støtten fra den surrealistiske bevægelse.
Hvad mente Adolf Hitler i øvrigt om surrealisterne? Føreren mente, at surrealisternes kunst var degenereret, og at de burde udleveres til de læger, der steriliserede de sindssyge.
Se også
Bad Santa (allahu akbar in Strasbourg (islamic rage boy Cherif Chekatt in memoriam))