Modtaget pressemeddelelse:
"30-året for fatwaen mod Salman Rushdie. Konference. Christiansborg, lørdag 9. februar klokken 14 til 17.
Mød blandt andre stand-up komiker Shabana Rehman Gaarder, forlægger Johannes Riis (tidligere direktør for Gyldendal, red.) og kunsthistoriker Lars Vilks.
Arrangør: Helle Meretes Saloner i samarbejde med Naser Khader.
Tilmelding nødvendig, også for medier, SENEST 5. februar hos Nina Berg Behnke på nina.behnke@ft.dk
Om konferencen: Det er 30 år siden, ayatollah Khomeini udstedte en fatwa mod forfatteren Salman Rushdie på grund af romanen De Sataniske Vers. Hvordan er det gået på ytringsfrihedens område i de 30 år? Hvad skete der egentlig dengang? Hvad kan vi håbe på/frygte i de kommende år? Det vil et nordisk panel af forfattere, kunstnere og mediefolk forsøge at belyse.
Naser Khader siger om konferencen: ”To af de mest skelsættende begivenheder om religiøse symboler og ytringsfrihed blev igangsat af grupper af muslimer i Vesten. Bogafbrænding af De Sataniske Vers i den britiske industriby Bradford og muhammedtegningerne af muslimer i Danmark. Grupper af muslimer i Vesten agerer desværre ikke som lynafledere og brobyggere, men konfliktoptrappende. Vi kommer til at få flere af den slags konflikter, så længe vi ikke giver islamisterne større modspil. Kontroversen om De Sataniske Vers var kun begyndelsen.”
Helle Merete Brix siger om konferencen: "I 1989 vidste stor set ingen, hvad en fatwa var. I dag er de færreste af os i tvivl."
N.B. Tilmelding til denne konference SKAL SKE med både NAVN og MEDIE (alternativt organisation eller adresse) til:
Nina Berg Behnke på nina.behnke@ft.dk SENEST tirsdag 5. februar. Der er gratis adgang.
PÅ DAGEN: HUSK ID. Kom i god tid - mellem 13.30 og 14.00, da alle skal igennem sikkerheden. Indgang gennem besøgsindgangen.
Program for konferencen:
14-14.15: Naser Khader, politiker og forfatter åbner konferencen.
14.15-14.30: Helle Merete Brix, forfatter og indehaver af Helle Meretes Saloner byder velkommen og præsenterer panelet.
14.30-14.45: Johannes Riis, forlægger, Gyldendal, igennem alle årene Salman Rushdies danske forlægger.
14.45-15.00: Kåre Bluitgen, forfatter, central aktør i sagen omkring muhammedtegningerne.
15.00-15.15: Karin Olsson, kulturredaktør, Expressen, Sverige.
15.15-15.35: Pause med kaffe, isvand og sødt.
15.35-15.50: Lars Vilks, fatwaramt kunsthistoriker og muhammedtegner, Sverige.
15.50-16.05: Shabana Rehman Gaarder, åbenmundet stand-up komiker og forfatter, Norge.
16.05-16.30: Panelet kommenterer på hinandens indlæg.
16.30-17.00: Debat med publikum – tak for i dag.
Konferencen er støttet af Statens Kunstfond."
Norsk-pakistanske Shabana Rehman, der ved en tidligere lejlighed truede med at sætte ild til koranen.
Se også
Ekstraekstraekstranummer (Kim Larsen spiller Køb bananer for profeten Muhammed, der ikke bryder sig det allahmindste om strengeinstrumenter)