Tatlins Tårn.
Set på 100 års afstand kan Vladimir Tatlin og Kazimir Malevich 's formsprog godt ligne hinandens. Bortset fra at Tatlin var primært billedhugger, mens Malevich var maler. Alligevel var de to kunstnere nådesløse rivaler. Tatlin sværgede til konstruktivismen, mens Malevich mente, at suprematismen, som han var fadder til, var vejen frem. De to forskellige opfattelser førte ikke bare til gnubbede ord kunstnerne imellem, men også til korporligheder, der resulterede i, at de brød kontakten. Tatlin mødte dog op til Malevichs begravelse i 1935.
Suprematistisk maleri af Malevic.
Tatlins konstruktivisme blev i øvrigt videreført af de hollandske malere Piet Mondrian og Theo van Doesburg, der arbejdede indenfor rammerne af kunstretningen neoplasticisme. Men heller ikke det parløb endte lykkeligt. Da van Doesburg på et tidspunkt fandt på at stille de firkanter, som både han og Mondrian arbejdede med i deres maleri, på skrå, blev Mondrian rasende.
Piet Mondrian opfattede simpelthen skråtstillede firkanter som blasfemi, og venskabet mellem Mondrian og van Doesburg endte, da Theo van Doesburg trods Mondrians opfordringer ikke ville vende tilbage til den rette sti, men ønskede at fortsætte sin udforskning af de maleriske muligheder i skråtstillede firkanter.
Kunsten minder på sin vis om religionen. De hårdeste fejder kan opstå blandt de, der i udgangspunktet er mest enige og har mest tilfælles.
Se også
Ekstraekstraekstraekstranummer (Kim Larsen spiller Sitting on a Time Bomb for profeten Muhammed, der bryder sig allahhelvedes lidt om strengeinstrumenter)