Et muslimsk ægtepar brokker sig over et beløb på mange tusinde kroner, som de får hver eneste måned.
Carolina Magdalene Maier fra Alternativet er lige ved at eksplodere af raseri. Hun har i Information læst en artikel eller hvad man nu skal kalde det af Laura Friis Wang (tidligere næstformand for DSU og tidligere taget i fake news) om syriske Nazhab Yacoub og Areen Taher samt parrets to børn. Det syriske ægtepar brokker sig over den danske stats niveau for overførselsindkomst.
Carolina Magdalene Maier er så sur over de syriske migranters økonomiske situation, at hun nu kalder en minister i samråd.
Nazhab Yacoub og Areen Taher får hver måned et grundbeløb på 17.300 kroner. Parret fortæller, at de får børnepenge hver tredje måned til to drenge i 1. og 3. klasse. Derfor får de efter alt at dømme mindst 6000 kroner i børnepenge hver tredje måned. Altså cirka 2000 kroner per måned. Parret får altså 19.300 kroner per måned i grundbeløb plus børnepenge.
Hvis Nazhab Yacoub og Areen Taher fra Syrien tilmelder sig et danskkursus, så kan de få en såkaldt "danskbonus" på totalt 3160 kroner per måned. Nu er vi oppe på 22.460 kroner.
Nazhab Yacoub og Areen Taher har en husleje på 7200 kroner. Parret kan derfor få boligstøtte / boligsikring. En bolig med denne husleje og denne type lejere vil lavt sat udløse mindst 1000 kroner i boligstøtte per måned.
Nu er vi oppe på 23.460 kroner om måneden. Derudover kan der være støtteordninger til SFO / fritidshjem, tilskud til skolemadordning, medicintilskud med mere.
En nyuddannet sygeplejerske, der har gennemført en uddannelse på 3 1/2 år, får 23.777 kroner per måned i løn (2017 niveau).
Nazhab Yacoub og Areen Taher er bitre over, at de kun får mindst 23.460 kroner per måned af den danske befolkning.
Er det det her, som Carolina Magdalene Maier kalder "uværdigt, uetisk og uacceptabelt"?
Se også DSU-næstformand: Vi var forblændet af had til DF – “Stram udlændingepolitik er ikke højreorienteret.”
CO2-grisen Uffe Elbæk snupper bilen til de korte ture