Richard Møller Nielsen 's søn Tommy, der også blev fodboldtræner, fortæller i dagens Ekstra Bladet, at han var bange for, at faderen i forbindelse med filmen Sommeren '92 om fodboldlandsholdets sejr ved EM i 1992 ikke skulle få det eftermæle, han har fortjent. Man forstår sønnens bekymring.
Ricardo var en mand, som tiden var løbet fra. En mand af i går. Og der har sandsynligvis været større trænere end Richard Møller Nielsen. Men virkeligheden er altings prøve, og det var Møller Nielsen, der skaffede os EM-titlen. En præstation et dansk landshold hverken før eller siden har været i nærheden af.
I rusen efter EM-triumfen blev det foreslået, at der skulle rejses en statue af Richard Møller Nielsen på Rådhuspladsen. Det blev selvfølgelig ikke til noget. Det nærmeste man kom en kunstnerisk markering for evigheden, var et portræt udført af nu afdøde Poul Anker Bech (som jeg ikke kan finde på nettet). Måske er tiden inde til at rejse den statue nu.
(At Møller Nielsen efter EM-triumfen ikke følte sig hævet over at tage kontakt til MIchael Laudrup, ser jeg som en yderligere kvalitet ved manden)
PS: Fotografiet er ikke typisk for Richard Møller Nielsen. Her er han for én gangs skyld fanget iført funky beklædning.
(At Møller Nielsen efter EM-triumfen ikke følte sig hævet over at tage kontakt til MIchael Laudrup, ser jeg som en yderligere kvalitet ved manden)
PS: Fotografiet er ikke typisk for Richard Møller Nielsen. Her er han for én gangs skyld fanget iført funky beklædning.