Freddy Hagen har postet denne alenlange kommentar til mig på Facebook:
"Kære Uwe Max Jensen
Nu er det snart to år siden, hvor jeg postulerede at du som kunstner var stagneret i gentagelsesritualer, og uden det finurlige gran salt af humor og skæve vinkler, som nogle af dine tidligere værker, trods alt, indeholdte.
Du svarede, at det overhovedet ikke var tilfældet, og at du tværtimod var i gang med en forvandlingsproces, der skulle styrke dit kunstneriske udtryk.
Og da det langt overvejende sammen aftalte, at nu ville du blokere dig, så forstod jeg dem godt. Men jeg gjorde det ikke selv. Jeg forstår ikke helt straffen ved det. Tavsheden, altså. Du bliver jo alligevel ved med at overskride alt, hvad der lader sig overskride. Det er ligesom logikken i det, du foretager dig.
Men alle finurlighederne er borte. Den sympatiske White trash-figur, hvor du poserede i slatne underbukser, øldrikkende og med en kvik bemærkning om noget ellers ligegyldigt, ser man næsten ikke mere. Heller ikke den selverkendelse hverdagsmad, der slumrer gennem hverdagen, på værtshus, i haven.
Ej heller tropper du længere op til koncerter, iført et par hjemmelavede trusser af bacon. Og du finder ikke længere på sjove indfald, ligesom dengang du kørt på Yahya Hassan og hans stjernestatus, hans perfekte krop, osv.
Nu handler det kun om alle andres hykleri, mediernes løgnagtigheder, truslen fra islam og multikulturalismens dødsspiral. Og selv her gentager du bare dig selv. Intet af det, du ytrer i dag, har du ikke sagt tidligere, og præcis på samme facon.
Engang var du et fyrværkeri af selvudleverende slattenhed og munter hverdagsforbruger, med skarpe og provokerende indfald samt interessante angreb på kultureliten. I dag er du mere paranoid, mere vred og mindre fantasifuld, hvor lunten for længst er brændt ud.
Kunstnerisk ser det mere ud som en fuser, lige nu. Måske du også selv erkender, at du er mere politisk agiterende, end egentlig kunstnerisk formildende, i disse tider? Hvem ved?
Men jeg kunne nu godt lide den lidt for perfide, og lidt for hårde, White trash-type, der stod så sølle og kvapset, i krøllede underdrenge. Ham kunne du godt tage at genoplive."
*
Min replik: Jeg tror, at Freddy Hagen har ret i, at der er mindre humor og ironi i mine værker og på min Facebookside end tidligere. Men måske har det ikke så meget med mig at gøre. Måske er det tiden, der kalder på en form for alvor. At forholde sig humoristisk og ironisk til det, der overgår Danmark i øjeblikket, tror jeg ikke er svaret.
Men for trods alt at komme Freddy Hagen lidt i møde, har jeg postet et foto af mine bacontrusser.
Se også
Ekstraekstraekstraekstraekstranummer (Kim Larsen spiller This Is My Life for profeten Muhammed, der fortsat har det strengt med strengeinstrumenter)