Quantcast
Channel: Ballet Magnifique
Viewing all articles
Browse latest Browse all 6620

Steffen Groth: - Der blev IKKE kastet med mønter efter præsten og ministeren på Ørestad Gymnasium

$
0
0





Steffen Groth, der er cand.mag. i dansk og underviser ved Niels Brocks Handelsgymnasium og skribent hos POV International, skriver på sin Facebookprofil:

"Der blev IKKE kastet med mønter efter præsten og ministeren!

Samtlige medier kører i disse timer en enslydende sensationshistorie, der vækker stor forargelse på de sociale medier. Rubrikken lyder: "Blev kaldt luder og fik kastet mønter efter sig: Unge buhede minister ud af gymnasium".

Jeg så første gang historien i går aftes, hvor præsten Katrine Lilleør leverede en dramatisk frontberetning fra Ørestad Gymnasium. Hun havde i sin egenskab af formand for Rådet For Demokratisk Dannelse deltaget i en delegation med undervisningsministeren, der aflagde besøg på Ørestad Gymnasium, men ifølge Lilleør måtte de afbryde besøget "før det var begyndt" på grund af elevprotester (det viste sig siden at være forkert, delegationen havde allerede talt med rektor og lærerrepræsentanter i mindst en halv time, så besøget var mere end begyndt). Intet om, at eleverne protesterede mod nedskæringer, der havde resulteret i fyringer af flere afholdte lærere og stramninger og reduktioner.

I Lilleørs krigsmetaforik dannede "små hundrede elever en råbende og aggressiv flanke fra aulaen op til 1. sal... Situationen truede med at komme ud af kontrol, men det lykkedes dog ministeren på tilbagetoget mod udgangen at få de unge mennesker - kortvarigt - i tale."

Der forlyder INTET om mønter i opdateringen.

Og se så hvad hun siger til Berlingske. Her handler det om hypotetiske kast med ting:

"Var du nervøs for, at eleverne kunne finde på at blive fysiske?

»Ja. Det kunne komme til puf, og der kunne blive smidt noget ned på os. Vi gik i sådan en aula, der nærmest indbyder til at smide ting ned i hovedet på folk, hvis man er i det humør. Der var ved at bygge sig en stemning op, hvor man ikke var tryg."

Der KUNNE blive smidt noget ned. Der var ikke blevet smidt noget ned ifølge denne udlægning.

Og til TV2 er fantasien eskaleret lidt mere:

"I dag tænker jeg, at det nok havde været bedre, hvis vi var gået tidligere. Fordi det var virkelig ubehageligt. Situationen var ude af kontrol. Der kunne ligeså godt være faldet en stol udover og ned i hovedet på os."

Altså ingen reelle kast med ting, kun fatasmer skabt af den ubehagelige stemning. Ikke desto mindre er Lilleør Altingets eneste kilde til, at der blev smidt med mønter efter ministeren [det viser sig, at Riisager spindoktor også har sagt til Altinget, at han har set
en mønt lande foran delegationen]. Men hvordan kan de mønter gå fra ikke at blive nævnt i opslaget på facebook, til at blive nævnt som en hypotetisk risiko i Berlingske og TV2 til pludselig at antage fysisk og virkelig form i Altinget og i rubrikkerne i en række medier?

Jeg har talt med den kvindelige elevrådsformand fra gymnasiet, som er rystet over mediedækningen. Hun har talt med adskillige elever i løbet af dagen. INGEN kendte til mønterne. Og det skulle være foregået i fuld offentlighed centralt på et gymnasium. Jeg arbejder selv på et hovedstadsgymnasium. Og kan garantere, at gymnasieelever ikke er en bande, der dækker over hinanden. Der er ingen tavshedens lov. Det er almindelige unge mennesker.

Mønterne er heller ikke på den video fra Lorry, der viser en fredelig demonstration og en dialog mellem en elev og ministeren.

Mønterne er imaginære. Det fremgår også af en anden afslørende forklaring fra præsten med en phd. i H.C. Andersen: "Jeg oplevede, at der faldt noget ned. Og det kunne godt lyde som mønter. Det var ikke en regn, men det var meget ubehageligt, siger hun til TV 2."

Således bliver en fjer til fem høns eller en hel hønsefarm.


På gymnasiet går der omkring en tredjedel af anden etnisk herkomst (i 2017 var det 30 %, det kan være blevet flere nu), på videoen af protesten kan man se langt, langt flere pæredanske end tørklædeklædte, alligevel har Berlingske valgt at illustrere deres artikel om "skandalen" med et foto med fire tørklædebærende piger og ellers alene sorthårede [jeg har udskiftet Berlingskes billede med et mere retvisende billede af forsamlingen efter opfordring i kommentarfeltet].

OPDATERING:
Jeg betragtede ikke spindoktoren, der optræder i Altinget-artiklen, som en direkte kilde til de imaginære møntkast, men har siden fundet ud af at han var en direkte kilde. Han citeres ikke specifikt for noget om mønter i Altinget. Men der refereres mere generelt til, at han bekræfter Lilleørs udlægning af situationen. Men han har altså nævnt en mønt. Det ændrer bare ikke på, at møntkastene først ikke eksisterer (fb-opdateringen), siden optræder som skiftevis hypotetiske frygtforestillinger og en teori om en lyd, der ikke er en regn (tv2 og Berlingske), og så også lige med et manifesterer sig som konkrete kast med mønter mod ministeren. Og det ændrer heller ikke ved, at man selvsagt burde have forhørt sig lidt hos den anklagede part, eleverne, som måske kunne have forklaret, at gymnasieelever ikke går med mønter i dag, og slet ikke kaster med dem mod andre mennesker.

Fredag aften justerer og reducerer Lilleør og spindoktoren møntkastene yderligere overfor DR: "Der var ikke så meget, der faldt ned. Der var ikke en regn af ting, og vi blev ikke ramt af noget, siger hun [Lilleør], og tilføjer, at hun er i tvivl om, om der var tale om en kapsel eller en mønt."
(se link i tråden)."

*



Ørestad Gymnasium på besøg i Imam Ali Moske på Nørrebro. De kvindelige studerende er iført islamisk shariatørklæde.


Se også
Allah er stor på Ørestad Gymnasium

Vincent Morris – hele historien: Svindler, konkurskonge og jurastuderende med hang til politianmeldelser

Syrienblog udstiller hykleriet vedrørende halshugningsvideo

Indvandrere og den kreative klasses børn råbte “luder” efter undervisningsminister Merete Riisager

Viewing all articles
Browse latest Browse all 6620

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine