Mulig terror i Italien. En mand med senegalesisk baggrund - 47-årige Ousseynou Sy - forsøgte at sætte ild til en bus med skolebørn.
La Stampa har historien.
ANSA - det italienske nyhedsbureau - skriver (min oversættelse, red.):
En 47-årig buschauffør (Ousseynou Sy, der stammer fra Senegal, men er italiensk statsborger, red.) blev anholdt af italiensk politi onsdag efter at have kapret en bus med skolebørn og efterfølgende sat bussen i brand efter at have givet børnene plastikstrips på med det angivelige formål at dræbe dem, oplyser kilder.
Ifølge en rekonstruktion af hændelsesforløbet kørte manden bussen med 51 elever fra en mellemskole i den nordlige kommune Cremona. Den mistænkte er Ousseynou Sy, en kriminel mand, der oprindeligt er fra Senegal, men siden 2004 har været italiensk statsborger. Han sagde, at han ønskede at dræbe sig selv og "stoppe dødsfaldene i Middelhavet", siger kilder.
Sy beordrede en lærer til at binde børnenes hænder med plastikstrips, men læreren gav kun fire eller fem af børnene strips på og så let, at de nemt kunne gøre sig fri, sagde lokale kilder. "Ingen vil overleve," sagde Sy efter at have kørt bilen til San Donato nær Milano ifølge Luca De Marchis fra italiensk politi. Efter at være blevet stoppet af politiet steg Ousseynou Sy af bussen og satte ild til bussen - bussen var forinden blevet overhældt med benzin indvendigt. Men det lykkedes politiet at få børnene ud ved at smadre vinduer på bagsiden af bussen, siger kilderne. Før bussen blev stoppet, forsøgte den mistænkte også at ramme en vejblok. Tolv børn og to voksne (og gerningsmanden) blev bragt til et sygehus efter at have indåndet røg, siger kilderne. Bussen er udbrændt.
En lærer, der var med børnene, sagde, at det ikke var første gang, at Sy kørte en bus med skoleelever. "Vi kendte ham," sagde læreren og tilføjede, at kaperen var vred over den italienske regerings indvandringspolitik. "Han ønskede at komme til landingsbanen ved Milanos Linate lufthavn."
Børnenes prøvelser varede næsten 40 minutter, siger lokale kilder. En pige sagde: "Han gav os plastikstrips på og truede os. Han sagde, at hvis vi bevægede os, ville han hælde benzin ud over os og sætte ild til. Han sagde, at folk i Afrika dør, og fejlen er Di Maio og Salvini's. Derefter reddede politiet os."
Luigi Di Maio - lederen af Italiens største parti Movimento 5 Stelle (Femstjernebevægelsen) - og Matteo Salvini, leder af det indvandringskritiske og euroskeptiske parti Lega Nord, er de to partnere i Italiens populistiske regering, der har lukket italienske havne for NGO-skibe med migranter kombineret med en stram kurs overfor indvandrere. Gerningsmanden risikerer at blive anklaget for kidnapning, forsøg på massemord, brandstiftelse og at modsætte sig anholdelse, siger retslige kilder.
Se også
Jaleh Tavakoli versus Louisa Vesterager Jespersen