Kristian von Hornsleth har i en årrække været dansk kunsts enfant terible. Ikke kun hvad angår hans værker, men i lige så grad, hvad angår kunstinstitutionens forhold til Hornsleth. Kunstinstitutionen har et anstrengt forhold til Kristian Hornsleth for nu at sige det mildt (det samme gælder i øvrigt for mange kunstnere, men deres antipati mod manden skyldes nok i de fleste tilfælde brødnid).
Jeg skal i gang med at skrive lidt om Hornsleth. Det har jeg gjort tidligere i forbindelse med Hornsleths bog Rape Steal Kill Burn. Bogen fik en hård medfart af kunstanmelderne. Politiken 's anmelder Peter Michael Hornung (der selv havde en kunstnerdrøm, men ikke modet til at folde den ud) skriver forarget om bogen: "Hornsleth interesserer sig for sin egen berømmelse".
Ærlig talt - hvis kunstneren ikke interesserede sig for sin berømmelse og sit eftermæle, ville det da være bizart. Men det er åbenbart i orden at bruge noget, der optager alle kunstnere, imod Hornsleth.
Hornsleth er i øvrigt aktuel med udstillingen Super Crash på Randers Kunstmuseum i april.
Facebookprofilen Super Crash skriver om den kommende museumsudstilling:
"INDBYDELSE TIL NY OG KÆMPE STOR SOLO UDSTILLING MED KRISTIAN von HORNSLETH
Du / I indbydes hermed til åbningen af udstillingen “Super Crash”
Entre : GRATIS adgang til Ferniseringen, ellers normal entré
Hvor : RANDERS KUNSTMUSEUM
Stemannsgade 2, 8900 Randers C / tlf. 86422922.
Hvornår : 12.4 - 28.7 - 2019.
8 store rum
8 udstillinger i en
800 kvm2 kunst
Hornsleths største solo udstilling nogensinde
Levende hjemløse fra London
Døde skolebørn - fiktivt skole skyderi eksperiment fra dansk skole
Rolex
Smykker
Rolls Roys
Skulpturer
Ducati
Møbler
Malerier
Litografier mm.
Våbenhandel….og meget, meget mere…..kom og oplev “Super Crash” - det bliver stort, det bliver vildt, det bliver anderledes.
Officiel åbning:
Fredag den 12. april 2019 kl. 16
Hvor der er officiel åbningstale ved museumsdirektør Lise Jeppesen og Kristian von Hornsleth. Desuden vil hjemløse fra London fortæller om deres deltagelse i Hornsleths
“Homeless Tracker project”
Arrangementer i selve åbningsweekenden:
Lørdag d. 13. april kl. 10-16.
Mød de hjemløse. Det vil i intervaller være muligt for museets gæster at stille spørgsmål og gå i dialog med de engelske hjemløse og bl.a. høre om deres oplevelse af Homeless Tracker project.
Lørdag d. 13. april kl. 14
Dialog om Kristian von Hornsleths udstilling og kunsten som politisk kraft. Kom bag om Kristian von Hornsleth – SUPER CRASH, når kunsthistoriker Wolf-Günter Thiel, museumsdirektør Lise Jeppesen og Kristian von Hornsleth vil diskutere baggrunden for den aktuelle udstilling.
Kunstneren Kristian von Hornsleth tager endnu et skridt i sit provokerende hjemløse-projekt. I en ny udstilling flyver han hjemløse narkomaner fra London til Randers.
Fra Londons gader til glasmontrer i Randers. Det er den rejse, der venter fire hjemløse narkomaner fra London, når de i midten af april skal være en del af Kristian von Hornsleths nye udstilling “CRASH” i Randers. De fire hjemløse narkomaner skal sidde i glasmontrer og sende et klart budskab til beskueren.
“Vi er på vej mod at få engelske tilstande herhjemme, hvor gaderne er fyldte med hjemløse narkomaner, og ingen gør en skid ved det. De hjemløse narkomaner er et spejl ind til fremtidens Danmark, og nu vil jeg tvinge folk til at se ind i det” fortæller Kristian von Hornsleth.
Mishandlede af systemet
De fire hjemløse kommer fra vidt forskellige baggrunde. Det eneste, de har til fælles, er livet på gaden i London, afhængigheden af crack eller heroin og passionen for at dele deres historie. Og så er det første gang, de forlader Storbritannien. De medbringer metadon, så de ikke får abstinenser, mens de er udstillede, og Hornsleth har sørget for hotelovernatning i Randers midtby.
“De her mennesker er ikke som de danske hjemløse. De er dem, vi helst vil glemme, at der findes. De har levet i slum i 20 år og været udsat for alt. De er mishandlede af systemet. Dem skal folk se i øjnene. Måske kan man spejle sig i dem, eller også kan man gå forbi og glæde sig over, at man ikke selv er tvunget på gaden med en sprøjte i armen” siger Kristian von Hornsleth.
Udstillingen “Super Crash” viser desuden en lang række af Kristian von Hornsleths andre værker og indeholder både fotografi, installation, film, maleri, keramik og objekter fra 2006 til 2019."
Se også
Jaleh Tavakoli versus Louisa Vesterager Jespersen