Ingen rose uden torne på sociale medier. For et par dage siden postede jeg et opslag om, at mit portræt af Fremskridtspartiet 's afdøde leder Mogens Glistrup kommer op at hænge i folketinger indenfor en overskuelig fremtid (det er i hvert fald blevet godkendt til ophængning - nu skal man bare finde en plads til det). Det udløste en del glæde på mine vegne - tak for det - men en enkelt Facebookbruger smed i stedet nazi-kortet og sammenlignede mig med den "talentløse kunstner" Adolf Hitler.

Bortset fra at jeg synes, at det er at stramme den at sammenligne mig med Hitler, så var Hitler ikke talentløs rent fagligt i kunstnerisk sammenhæng. Hitler var faktisk en god maler rent teknisk - selvom hans motiver med rette er blevet beskyldt for at være lovligt banale. Hitler var derimod en kunstner helt ude af trit med tiden.

Mens tidens strømninger var ekspressionisme, kubisme og den gryende surrealisme, fastholdt Hitler en traditionel tilgang til maleriet. Både hvad teknisk udførelse og motiver angik (her i posteringen illustreret med et billede af et maleri, hvis motiv er et slot). Det vandt ingen genklang i samtidens kunstverden, og Hitler må som kunstner betragtet siges at være anekdotisk. At hans malerier med jævne mellemrum indbringer over 100.000 kroner skyldes alene det, der fulgte efter den kortvarige kunstnerkarriere.

Min negativitet overfor Statens Kunstfond skyldes i øvrigt, at jeg opfatter kunstfonden som slemt nepotistisk og som en institution, der år efter år deler penge ud til en meget lille kreds af mennesker.



Se også
Kulturmødet 2019 (Rasmus Paludan på Blågårds Plads)