Årets multikulturelle studenter er sprunget ud i ghettoen Mjølnerparken på Nørrebro. Morten Østergaard og venligboerne klapper overstadigt i hænderne og opfatter det som blændende integration.
Men kigger man nærmere på gruppefotoet, så opdager man, at multikulturen er afløst af monokultur fra islam og Mellemøsten.
Næsten to tredjedele af de unge kvinder bærer det påkrævede shariatørklæde. Majoriteten af kvinderne er sikkert opvokset i den københavnske ghetto, og alligevel må de tildække sig efter sharialovens anvisninger.
Ude til højre står islamisten Muhammad Aslam. Han er magtfuld beboerformand i Mjølnerparken. Muhammad Aslam har tidligere mødt modvind for at have modarbejdet integrationen og udøvet social kontrol i ghettoen.
For år tilbage kunne Weekendavisen afdække, at Muhammad Aslam havde sat en stopper for en række initiativer til at få kvindelige beboere i arbejde.
Efter en række påsatte brande blev der sat omfattende kameraovervågning op i Mjølnerparken. Ifølge boligselskabet fik Muhammad Aslam direkte adgang til overvågningen fra en computer i sin lejlighed.
En ledende medarbejder i boligselskabet har oplyst, at Muhammad Aslam har misbrugt denne adgang til video-overvågningen. Og ifølge Weekendavisens kilder skulle Muhammad Aslam have brugt overvågningen til at irettesætte kvindelige beboere i området uden tørklæde. Den rene og skære sociale kontrol med sharialoven i hånd.
Det er denne islamist - Muhammad Aslam - der står og ‘holder øje’ med de syv shariaklædte studiner på gruppefotoet.
En studentereksamen er langt fra et tegn på god integration. Migrantghettoen på Nørrebro er et parallelsamfund, hvor magtfulde mandlige muslimer bestemmer over helt unge kvinders tøjvalg.
Morten Østergaard og Det Radikale Venstre har efter 50 års fejlslagen muslimsk indvandring stadig intet forstået.
Se også
Søren K. Villemoes afvist som DJ på Bolsjefabrikken; hans arbejde som journalist og debattør er ikke foreneligt med spillestedets værdier