Skal mennesker med sort hudfarve automatisk have ret til at stå i første række, når sorte musikere går på scenen?
Det absurde spørgsmål vidner om en regulær racistisk tankegang, og det er dette ‘privilege’, som zambianske Bwalya Sørensen vil have indført i forbindelse med koncerter.
Migranten Bwalya Sørensen (til venstre på foto) er kendt som stifter af organisationen Black Lives Matter Denmark, der arbejder for sortes rettigheder.
I sommeren 2017 er Bwalya Sørensen taget på Roskilde Festival sammen med sin datter (til højre på foto). De skal høre den sorte musiker og dj Popcaan fra Jamaica.
Netop musikerens hudfarve skal vise sig at være afgørende for, hvor Bwalya Sørensen skal stå under koncerten.
Bwalya Sørensen forklarer på Facebook, hvad hun opfatter som et sort menneskes ‘privilege’. Det handler om, at når der er fuldt besat af publikum forrest ved scenekanten, så smiler de hvide danske festivalgængere og hjælper sorte som Bwalya Sørensen helt frem i første række. Dette sker, fordi musikerens hudfarve er sort - ligesom Bwalya Sørensens.
Man kan trække overbærende på skulderen over dette absurde udsagn, der reelt bunder i forskelsbehandling baseret på hudfarve. Men det vidner om en formørket tankegang, som verden før har set under apartheidstyret i Sydafrika. Her baserede man også menneskers rettigheder på deres hudfarve.
Det er dette fokus på hudfarve og ‘sortes privilegier’, som Bwalya Sørensen prøver at advokere for på sin egen måde i juni 2017.
Sorte skal stå forrest blandt publikum - når sorte musikere er på scenen.
Bwalya Sørensen optræder jævnligt i danske medier, hvor hun ukritisk får lov at fremføre sine synspunkter om sortes rettigheder. Men de danske journalister fortier sandheden. Den sandhed, der handler om, at mennesker med særlige hudfarver skal have rettigheder over andre borgere, hvis det står til Bwalya Sørensen fra Black Lives Matter.
Denne gang var det en koncert til Roskilde Festival - men hvad bliver det næste gang?
(Citatet på ovenstående billede er et uddrag af Bwalya Sørensens Facebookopslag fra 29. juni 2017)
Mere om Bwalya Sørensens syn på hvide mennesker her.
Se også
Muslimer fejrer huen: Bliver opdelt efter hudfarve, køn og tro