Billedhuggeren Johannes Wiedewelt er i dag bedst kendt for Frihedsstøtten, og det skyldes sandsynligvis lige så meget værkets placering - på Vesterbrogade ved Københavns Hovedbanegård - som værket selv. Men Wiedewelt var sin samtids pendant til nutidens Bjørn Nørgaard, og som Nørgaard satte Wiedewelt sit mærke flere steder i landet.
Johannes Wiedewelt er manden bag Frederik 5.s gravmæle i Roskilde Domkirke, der regnes for kunstenerens hovedværk, udsmykningen af Fredensborg Slotshave og Julianehøj ved Jægerspris Slot, hvor han omdannede en jættestue til et monument for hedenske danske konger.
Frederik 5.s gravmonument i Roskilde Domkirke.
Udsmykningen af Fredensborg Slot.
Julianehøj ved Jægerspris Slot, hvor en jættestue er omdannet til et monument over Danmarks hedenske konger.
Da Wiedewelt blev gammel, blev efterspørgslen på hans værker mindre, og da betalingen for hans arbejde heller ikke var god, endte han i fattigdom. Og så kom en afgørende katastrofe: Et skib med marmorblokke, som Wiedewelt havde betalt med en lille pengesum, hans søstre ejede, forliste ved Læsø, og investeringen var dermed tabt. Den økonomiske elendighed i samspil med et svigtende helbred var mere end Johannes Wiedewelt kunne stå model til, og om aftenen 17. december 1802 druknede Johannes Wiedewelt sig i Sortedamssøen.
(Udtrykket "Det går op og ned i showbiz" stammer fra Franz Beckerlee. Da Gasolin' i 1978 gik i opløsning, viste det sig, at der efter kort tid ikke var flere penge tilbage i foretagendet, og Franz Beckerlee måtte en tur på socialkontoret på Christianshavn. Da stjerneguitaristen sad i venteværelset spurgte nogen af de andre ventende, hvad Franz Beckerlee dog lavede der, hvortil Berckerlee svarede med de nu legendariske ord: "Tja, det går op og ned i showbiz.")
Se også
At stikke hovedet i busken (Langelandsfestival anno 2019)