Enhedslisten 's kendte ansigt Per Clausen, der er byrådsmedlem i Aalborg, stiller sig op i køen af klimahyklere.
“Set ud fra et klimasynspunkt er der tale om en meget positiv udvikling, som understreger perspektiverne i at satse på bedre og billigere tog. Lufthavnen er presset af bus og tog,” erklærer Per Clausen i denne uge på sin Twitter-profil i forbindelse med en avisartikel, der fortæller, at Aalborg Lufthavn er i krise.
Per Clausens glæde ved tog og klimavenlig transport falmer imidlertid lidt, når man ser på dengang, han var valgt til folketinget for Enhedslisten.
176 flyrejser på et enkelt år blev det til, da Per Clausen fløj det danske luftrum tyndt i 2005.
Klimagrisen Per Clausen droppede togturen fra Aalborg til Christiansborg og tog i stedet plads i flyveren.
“Det kan lyde af meget, men folk glemmer, at vi også er på Christiansborg i de uger, hvor der ikke er møder i folketingssalen,” erklærer Per Clausen til Ekstra Bladet, da de spørger til de mange flyrejser.
Den flyveglade Per Clausen har siddet i folketinget fra 2005 til 2015 for Enhedslisten. Så der blevet fløjet mange kilometer over skyerne.
Enhedslistens erfarne politiker er en klimahykler, der foretrækker CO2-flyet og dropper toget. Men det fortæller han ikke noget om på Twitter.
Se også
Aalborg Kommune: Per Clausen fra Enhedslisten har størst fravær i de politiske udvalg