Koranbrænder får afslag på erstatning

I februar 2017 rejste anklagemyndigheden i Nordjylland sigtelse mod en dengang 42-årig mand fra Vendsyssel, der i december 2015 offentliggjorde en video på Facebook, hvor han brænder koranen. Manden blev tiltalt for at have overtrådt straffelovens §140 om blasfemi. Det var første gang i 46 år, at anklagemyndigheden rejste en sag om overtrædelse af blasfemiparagraffen og kun fjerde gang i alt.

Få dage inden sagen skulle for retten ved Retten i Aalborg afskaffede et næsten enigt folketing (Socialdemokratiet undlod at stemme) imidlertid blasfemiparagraffen, og anklageren opgav sagen, selvom den strengt taget kunne have været gennemført, da afbrændingen muligvis var en overtrædelse af blasfemiparagraffen på tidspunktet, hvor den blev udført.

Koranbrænderen krævede en erstatning på 20.000 kroner i kølvandet på den skrinlagte sag, da anklagen om blasfemi blandt andet medførte et hav af dødstrusler. Spørgsmålet om en erstatning til den nordjyske koranbrænder var for få uger siden for retten i Aalborg, og retten har nu taget stilling til erstatningskravet.

Koranbrænderen har fået afslag på erstatning (den nærmere juridiske begrundelse fremgår af retspapirer offentliggjort på bloggen), og han skal tilmed betale sagens omkostninger.

Danmarks sidste blasfemisag

I december 2015 brændte en nordjysk mand et eksemplar af koranen i sin baghave. Seancen blev filmet, og 27. december 2015 offentliggjorde manden en video af koranafbrændingen i den offentlige Facebook-gruppe “Ja til frihed – Nej til islam”. Videoen var ledsaget af følgende tekst: “Tænk på jeres nabo, det stinker når den brænder.”

Manden blev efterfølgende anmeldt til politiet af to personer med udenlandske navne, og omkring årsskiftet 2015/2016 blev han ringet op af politiet, der oplyste, at han var blevet anmeldt for racisme. Kort efter blev han afhørt af politiet i sit hjem i en time. En afhøring, der udmøntede sig i en afhøringsrapport på tre linjer. Da der blev skrevet om sagen hos Trykkefrihed, og sagen efterfølgende blev taget op af Radio24syv og debattør og jurist Jacob Mchangama, blev manden genstand for flere dødstrusler og ubehagelige telefonopringninger. Trusler som politiet ifølge manden har nægtet at forholde sig til.

Koranbrænderen blev siden forelagt en bøde for overtrædelse af blasfemiparagraffen, som han ikke ønskede at godtage, og derfor var der udsigt til, at sagen skulle ende i retten i Aalborg, hvor der var afsat to retsdage til sagen – 6. og 7. juni 2017. Forsvarsadvokat Rasmus Paludan var mandens advokat i den historiske sag.

Ikke en retssag værdig

Om baggrunden for at rejse tiltale udtalte statsadvokat Jan Reckendorff fra Statsadvokaten i Viborg til TV2 Nord:

“Det er anklagemyndighedens opfattelse, at omstændighederne i forbindelse med afbrænding af hellige bøger som Bibelen og Koranen indebærer, at det i visse tilfælde kan være en overtrædelse af blasfemiparagraffen, der handler om offentlig spot eller forhånelse i forhold til en religion.”

Den anklagede nordjyske mand så helt anderledes på sagen. Det forklarede han undertegnede over et par øl bænket ved et rustikt træbord i et hjørne af et værtshus i Aalborg, hvor jeg interviewede manden tilbage i februar 2017.

“Jeg mener ikke, at det er en bøde eller en retssag værdig. Det er min ejendom, jeg har brændt af, og jeg mener ikke, at jeg har fornærmet nogen. Man kan højest opfatte det som en spydig bemærkning til islams menneskesyn. Islam er en underlig ideologi, hvis tilhængere mener, at alle andre er mindre værd, end de selv er, fordi vi ikke følger deres ideologi. Koranen prædiker vold og terror. Bare se hvor mange gange, der står vantro i koranen, og hvor mange gange, der er trusler mod de, der ikke følger islam,” forklarede koranafbrænderen.

Hvorfor valgte du at brænde koranen?

“Hvordan skulle jeg ellers bortskaffe den? Skulle jeg smide den i skraldespanden? Jeg havde læst bogen fra ende til anden og ønskede ikke, at andre skulle læse den og få mærkelige ideer. Derfor valgte jeg at brænde den. Det var en kommentar til koranens hate speech. Hvis jeg havde smidt den i skraldespanden og taget et foto af koranen i skraldespanden, var det så også blevet en sag for retssystemet?” forklarede koranbrænderen.

“Islam er for mig en ideologi. Hvis jeg kritiserede kommunismen, ville der ikke sker noget, og hvis jeg brændte Mein Kampf af, ville der heller ikke blive rejst en sag, selvom nazisme også er en ideologi,” lød uddybningen.

Anklagemyndighedens tiltale vakte stor opsigt. Ikke alene i Danmark, men også i udlandet, hvor en lang række tunge internationale medier omtalte den kommende retssag.

“Det er vildt, at sagen er kommet så bredt ud. Det er overdrevet. Det er en bog, der er blevet brændt. Men nu er det blevet til noget politisk,” forklarede manden.

Fakta: Blasfemiparagraffen i brug

Tiltalen mod den dengang 42-årige nordjysk mand efter straffelovens §140 om blasfemi var den blot fjerde i anklagemyndighedens historie.

1938: Fire personer blev dømt i Østre Landsret for på offentligt ophængte plakater og i offentligt udgivne skrifter at have drevet spot med og forhånet det jødiske trossamfunds troslærdomme.

1946: To personer modtog en bøde for at have foretaget en ”dåbshandling” under et københavnsk maskebal.

1971: To programchefer fra Danmarks Radio blev frifundet af Gladsaxe Ret for tv- og radioudsendelser, hvor kunstneren Trille fremførte visen ”Ham Gud” eller ”Øjet”.

Herudover har anklagemyndigheden umiddelbart kendskab til 12 sager, hvor Rigsadvokaten ikke fandt grundlag for at rejse tiltale efter blasfemiparagraffen. Mest kendt er Rigsadvokatens afgørelse fra 2006 om at standse sagen om Jyllands-Postens artikel ”Muhammeds ansigt” (en artikel, der var ledsaget af 12 Muhammedtegninger, red.).

I en sag fra 1997 indstillede Rigsadvokaten efterforskningen mod en billedkunstner (Søren Mosegaard, red.), der havde annonceret en symbolsk bibelafbrænding som en del af et kunstnerisk debatoplæg (en udstilling i Kunstnernes Hus i Aarhus, red.). I denne sag blev efterforskningen også indstillet mod tre medarbejdere fra Danmarks Radio, der havde bragt et tv-indslag om kunstprojektet (og betalt for den bibel, der blev brændt af, red.).

Straffelovens §140 lød:

Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.