Torsdag aften kunne licensbetalerne opleve den islamiske beboerformand Muhammad Aslam fra den berygtede ghetto Mjølnerparken i København.
Muhammad Aslam informerer og belærer danskerne om videoovervågning og tryghed i sit muslimske ghettoområde. Men som altid, når islam er indblandet, er det kun den halve sandhed, der bliver fortalt.
Efter en række pyromanbrande i Mjølnerparken omkring 2004 sætter boligselskabet 230 overvågningskameraer op i det bundkriminelle boligområde.
Ifølge et internt notat i Mjølnerparken, der bliver beskrevet i medierne i 2011, får islamisten Muhammad Aslam direkte adgang til videoovervågningen fra en computer på sin private bopæl.
I notatet melder en forretningsfører i ghettoområdet om indberetninger, der indikerer, at Muhammad Aslam har misbrugt sin adgang til videoovervågningen.
Der er tale om uhørt social kontrol på ægte islamisk vis.
Ifølge Weekendavisens kilder bruger Muhammad Aslam videokameraernes overvågning af stier, bygninger og veje til at kontrollere om, beboerne efterlever islams idealer.
Efter sharialovens paragraffer påtaler Muhammad Aslam, når kvindelige beboere går rundt uden det påkrævede sharia-tørklæde.
Man skal være islamisk og ikke friste mænd seksuelt, selvom man bor i Danmark.
Det er denne anløbne islamist - Muhammad Aslam - som Danmarks Radio inviterer ind i DR2-udsendelsen ‘Debatten’, hvor han fremstår som en muslimsk ekspert i videoovervågning.
Men seerne får INTET at vide om Muhammad Aslams fortid som sharia-kontrollant med et stift blik rettet på de 230 videokameraer i indvandrerghettoen
Danmarks Radio vil jo nødigt have, at seerne skal få et dårligt indtryk af islam til aftenkaffen.
***
Søren K. Villemoes fra Weekendavisen skriver følgende om sagen på sin Facebookprofil:
"Ja, det er lidt sjovt, at man inviterer Mjølnerparkens formand Muhammed Aslam ind til at advare om øget overvågning. Manden har i hvert fald hands-on erfaring med misbrug af den slags. Her er hvad min kollega David Jacobsen Turner og jeg skrev i Weekendavisen i 2011:
"I 2003 og 2004 blev der installeret 230 overvågningskameraer i Mjølnerparken. Det skete efter krav fra Lejerbos forsikringsselskab i kølvandet på flere påsatte ildebrande. Herefter blev alle opgange, kældre og elevatorer overvåget døgnet rundt. Det betød en drastisk reduktion af de påsatte brande. Men det havde også en anden, mindre heldig konsekvens.
Ifølge et internt brev fra Lejerbo fik Muhammed Aslam i samme ombæring boligselskabets tilladelse til at få direkte adgang til samtlige overvågningskameraer i Mjølnerparken via sin egen private computer.
Da de ansatte i Mjølnerparken fik nys om dette, klagede de til Lejerbos hovedkontor. De overvejede endda at gå videre til deres fagforening, da de følte sig utrygge ved, at han i princippet kunne følge med i alt, hvad de foretog sig på arbejdet. Men inden det nåede så vidt, tog Lejerbo affære og stoppede den direkte forbindelse til de 230 kameraer. Det skete i marts 2006.
Brevet er skrevet af Lejerbos forretningsfører i København, Steffen Boel Jørgensen, og viser, at han kort forinden var blevet opmærksom på ordningen. Det fremgår, at han tvivlede på, om det overhovedet var lovligt. En bekymring bestod i, at Aslams direkte, personlige adgang til overvågningen ikke opfyldte et eneste sikkerhedskrav i persondataloven.
Brevet indeholder også følgende passage:
»Jeg har endvidere modtaget henvendelser om, at M. Aslam skulle have misbrugt videoovervågningen til over for beboere at påtale begivenheder, som absolut ingen relevans har for afdelingens drift eller sikkerhed. Ingen af de pågældende har imidlertid ønsket at stå frem, idet man angivelig frygter repressalier.«
Flere kilder fortæller, at disse påtalte begivenheder refererer til henvendelser om, at Aslam personligt skulle have ringet til familier, hvis kvindelige medlemmer var blevet set på overvågningskameraerne uden tørklæde. Steffen Boel Jørgensen bekræfter, at det er disse episoder, der henvises til i brevet.""
Se også
Sverige diskuterer omskæringsforbud