Modstandsfolkene gav igen, hvad de havde at give af. De var aktive i hjemmeværn og forsvarsrelaterede foreninger og styrkede viljen til forsvar overalt, hvor de kunne komme til det.

Danmark førte en vaklende politik over for østblokken, og langsomt voksede ideen om at genskabe kredsen Niels Ebbesens Venner. I første omgang var det tanken at samle en snæver kreds af gamle modstandsfolk, folk fra Den Danske Brigade, soldater og aktive medlemmer af forsvarsforeninger.

I 1977 besluttede man sig for at oprette en komite med navnet Niels Ebbesens Venner. Der skulle kun være et hundrede medlemmer, nøje udvalgte. Som et værdigt tegn på, man tilhørte Niels Ebbesens Venner, blev der fremstillet en medalje, som samtidig markerede 650 året for Niels Ebbesens død.

Politiassistent Victor Horn blev den første formand, og Horn dekorerede nu gode danske mænd og kvinder og optog dem i Niels Ebbesens Venner.

Efterhånden var der kommet så mange ind i kredsen, at det blev nødvendigt med mere faste rammer. Det blev besluttet at holde et fællesmøde på Nors Hovedgård, hvor omkring tredive Niels Ebbesen folk samledes en weekend – godt forberedte til at udarbejde vedtægter.

Om søndagen havde de fået sammensat de første love, og foreningen "Niels Ebbesens Venner" blev dannet. Den var nu demokratisk opbygget, og den valgte bestyrelse skulle overtage den gamle komites rolle med at tildele Niels Ebbesens erindringstegn, nu betegnet som Niels Ebbesen Medaljen. Men stadig skulle der maksimalt kun være 100 personer, som kunne bære medaljen. Nye optagelser skete ved indstilling til komiteen fra de eksisterende bærere.

Foreningen trivedes med lovene, og sammenholdet var det bedst tænkelige. Man besøgte gamle steder fra modstandskampen, samledes ved mindesmærker, diskuterede forsvarssituationen, arrangerede foredrag om forsvaret, besøgte etablissementer og havde en del arrangementer med kulturelle emner. Men ikke mindst konsoliderede man sammenholdet.

Efter ’murens fald’ blev aktiviteterne mest af kulturel art, og diskussionerne om krigstruslen og forsvaret af Danmark gled lidt i baggrunden. Men sammenhold var stadig det bærende element i Niels Ebbesens Venner.

25 år efter stiftelsen besluttede bestyrelsen, at Niels Ebbesens Venner skulle have et 'gennemsyn'. Der var ingen planer om at lave synderligt om på noget, men gennem årene var der sket små ændringer i vedtægterne, så det var tid at samle gode kræfter og fremtidssikre lovene.

Den 12. oktober 2003 samledes alle med tillidsposter, og efter en lang dags drøftelser var man ved flertal nået frem til de reviderede vedtægter. Der var ingen ændringer i formålet og kerneindholdet, men loftet på maksimalt 100 personer blev fjernet. Der var nu ikke nogen grænse for, hvor mange personer foreningen kunne tildele Niels Ebbesen Medaljen.

Samtidig blev det besluttet, at det ikke måtte medføre inflation i antallet af nye bærere. Tildelingen skulle stort set foregå på samme beherskede måde som hidtil, blot var man nu ikke begrænset af loftet på de 100 personer.

Samtidig blev det besluttet, at efterladte ægtefæller eller samlevere efter bærere af Niels Ebbesen Medaljen kunne være medlemmer af Niels Ebbesens Venner, dog uden stemmeret.

Som et synligt bevis på tilhørsforholdet må de bære Niels Ebbesens reversnål, en lille guldfigur af statuen i Randers.

Niels Ebbesen Medaljen kan ikke søges. Tildeling sker fortsat ved, at nuværende bærere indstiller nye. Foreningen Niels Ebbesens Venner består udelukkende af bærere af Niels Ebbesen Medaljen eller efterladte ægtefæller eller samlevere.
Hensigten med Niels Ebbesen Medaljen er at give et klap på skulderen til personer, som har udvist særlig forsvarsvilje og/eller styrket Dansk sammenhold og frihedsånd." (Fra formand, Jan Fagerlund).

Hvem var Niels Ebbesen?

Aldrig har Danmark været sin undergang nærmere end i disse lovløshedens dage, og aldrig har vort folk haft værre kår, end da det sukkede under de tyske grevers åg. Tilstanden er skildret i følgende linier: ”Ravnen i Skove, og Ulven på Hede, Herrer vi havde af Himmelens Vrede, mens Tyskerne reves om Danmark”.

Kristoffer den Anden efterlod sig to sønner, Otto og Valdemar. Otto prøvede på at vinde riget tilbage, og det kom til et slag mellem ham og Grev Gerhard på Taphede i nærheden af Viborg; men Grev Gerhard vandt sejr, og Prins Otto blev taget til fange og sat i fængsel og måtte hensukke sine ungdomsår i Segeberg Slotstårn.

Den yngste søn, Valdemar, var landflygtig i Tyskland. Skåningerne blev kede af at høre til det splittede, underkuede danske folk, og de gik til Sveriges konge og bad om at komme under hans vælde, og han tog mod dem såvel som mod Blekingerne og Hallandsfarerne og gav Grev Johan penge for dem. Sagtens ville de øvrige Danske gerne have fulgt eksemplet, om de havde vidst, hvor de kunne søge hen og finde beskyttelse.

I otte år havde Danmark nu ingen konge; men Grev Gerhard d 3. og Grev Johan og deres tyske hjælpere rådede i Landet, og det var et strengt herredømme, de førte. Især blev Jyderne hårdt behandlet af Grev Gerhard, hvem de på grund af hans skaldede hoved kaldte Den Kullede Greve og Gerhard Den Store. Grev Gert af Holsten huserede med Jyderne, og han arbejdede ligefrem på at gøre dem til Tyskere, og han pålagde dem de mest ublu skatter, som uden nåde og barmhjertighed blev inddrevet af hans tyske bødler. Til sidst syntes de da, at det ikke længere var til at udholde, og hist og her begyndte de at gøre modstand og vise tegn til oprør.

Så hvervede Greven en tysk lejehær på 11.000 mand, og med den drog han op i Jylland for at dæmpe den ulmende oprørslyst. Selv lagde han sig ind i Randers med 4.000 mand; de øvrige fordelte han rundt omkring på Halvøen, hvor de skændte og brændte og røvede og plyndrede på den mest grusomme måde.

I Danmarks store nød fremstod den jyske herremand Niels Ebbesen fra Nørreris (Norring Riis), Foldby sogn, et par mile nordvest for Aarhus, - og Niels frelste sit land af Tyskernes vold.

Niels Ebbesen var af Strangesønnernes æt og ejede store godser i Thy og de egne. Han var Aarhus-bispens væbner og forvalter af dennes gårdsted med omkringliggende bøndergods i Norring. Grev Gerhard havde fået mange af den danske adel over på sit parti; Niels Ebbesen ville han også gerne vinde, og på sit hærgende togt op gennem Jylland var Grev Gerhard nået til Randers, hvor hen stævnede Niels Ebbesen til sig og forlangte, at han skulle gå i hans tjeneste.

Niels har efter grevens indbydelse forladt Norring Riis allerede den 28. marts og er redet til Clausholm, der ejedes af Offa Nielsen Panter. Niels Ebbesen tog mod Indbydelsen og kom. Samtalen fandt sted "norden på Randers Strand". Altså sønder for byen, men nord for Gudenå. I begyndelsen snakkede Greven sødt og venligt til ham og gjorde store løfter om magt og rigdom; men da han alligevel ikke kunne få ham til at holde med sig, blev han vred og truede med at lade ham hænge, hvis han ikke rømmede ud af Landet. Men Niels Ebbesen svarede: ”I kan hænge Tyve og Skælmer, men jeg rømmer ikke ud af Landet fra Hustru og Børn”. Derpå kastede han sin handske til Greven og erklærede åbent, at han betragtede ham som sit fædrelands fjende og ville dræbe ham, hvor som helst han traf ham.

”Jeg kommer snart igen !” sagde Niels, da han forlod Grev Gerhard. Følgen deraf var, at Greven dømte ham fredløs, og var Niels ikke ude af Landet, før ugen var omme, skulle han blive hængt. Efter mødet med Grev Gerhard drog Niels bort fra Randers mod øst til bispegården i Østrup og straks over Clausholm hjem til Norring Riis. Ved at lægge sin rejserute over Clausholm, opnår Niels Ebbesen kontakt med ejeren af Nielstrup Vandmølle ved bostedet overfor Randers. Ydermere kunne han på sin videre færd mod Uggelhuse færge lige over for Østrup Bispegård holde ind hos Everstenerne i Virring.

Disse, der siden er blevet kaldt Eberstein, har gennem mange år varet den danske konges tro riddere, og de var i slægt med Strangesønnerne (Niels Ebbesens æt). Men to dage senere, natten mellem den 1. og den 2. april 1340 (Judica nat), red Niels Ebbesen atter ad Randers til, ledsaget af henved 60 mænd, der alle ligesom han var rede til at vove livet for at dræbe Danmarks tyran: Den Kullede Greve. Niels Ebbesens hjælpere har måske været bispens folk fra Østrup.

Han følger den gamle Skanderborg landevej over Foldby, Hadsten, Galten indtil Sdr. Borup. Fra dette punkt fortsatte den gamle rejsevej ligeud mod Vorup by og igennem denne og ad vejen til Vorupkjær nede ved Gudenåen. Den sidste ende af vejen her, hedder i dag Høvejen (Hovvejen).
I Fruerlund Skov vest for Nielstrup broen bandt de deres heste, og Niels Ebbesens søstersøn, den unge Svend Trøst, blev tilbage ved Randers Bro for at løsne broplankerne. Ved broen syd for henlå på den tid Nielstrup Vandmølle samt Nielstrup Kirke. Et betydningsfuldt overgangssted med brofogeder og andet personale, der tilhørte Clausholm Gods.

Men inde i Randers lå Grev Gerhard med 4.000 mand. Niels og hans følge gik ivrige til byen og trængte med magt ind i slottet, hvor de dræbte Grev Gerhard i hans sovekammer. Nu kom de tyske soldater på benene, og Niels Ebbesen måtte trække sig tilbage med sin lille skare. Det så ud til, at det ville blive umuligt at komme ud af byen; men dog lykkedes det.

Efter en heftig kamp på gaden, i hvilken flere faldt, nåede Niels Ebbesen og hans mænd broen, og der kastede Svend Trøst de løsnede planker i vandet, for at Tyskerne ikke så hurtigt skulle komme efter dem, og således lykkedes det dem at slippe bort. De har sikkert valgt at ride 2-3 mand sammen, thi der fandtes mindst fire tusinde holstenske landsknægte i alarmberedskab. Et af versene i den gamle folkevise om Niels Ebbesen siger os, at selv den fattigste gerne ville vise sin taknemmelighed til Danmarks befriere. ”Niels Ebbesen gæsted en Kærling god; hun havde ikkun to Leve, det ene gav hun Niels Ebbesen, for han vog den kullede Greve”.

Med Niels Ebbesens dåd begyndte det atter at lyse over Danmark. At det dristige vovestykke var lykkedes så godt, gav Jyderne mod; de samledes i skare om helten fra Nørreris og begyndte at drive Tyskerne ud. Mangen Tysker matte lægge sine ben på den jydske hede, og i spredte i hobe drog Grevens hær mod syd. Hele sommeren igennem stod denne kamp; thi da Tyskerne ikke længere kunne holde sig i åben mark, havde de endnu adskillige borge i deres besiddelse.

Her link til Niels Ebbesens Venner:

http://www.nielsebbesensvenner.dk/"

*

Helle Merete Brix og Lars Hedegaard er blandt de tidligere modtagere af Niels Ebbesen Medaljen.


Se også
Fodboldspilleren Henning Jensen får sin egen plads i fødebyen Nørresundby