Tidligere professor på Det Kongelige Danske Kunstakademi - Jesper Christiansen - skriver på Facebook:
"De seneste 7-8 år er jeg indimellem blevet ringet op af folk, som har set billeder af mig på gallerier og udstillinger, jeg aldrig har hørt om. Det viser at være maleren Pia Amdi som i mine øjne (og tilsyneladende også andres) har “lånt” lidt rigeligt fra især mine Woolf malerier og min Amalienborg udsmykning. Forleden blev jeg igen ringet op af en ven, som havde set et af Amdis malerier i Kunstavisen, som han mente var lidt for “tykt”.
Det gør mig oprigtigt trist, at en kunstner tilsyneladende har så lidt selvkritik, at hun mere eller mindre direkte kopierer rumlige problematikker og farveholdninger uden at forstå, hvad de går ud på, og så ender med nogle totalt flade og banale billedfortællinger."
(Illustration: Maleri af Pia Amdi)
*
Jesper Christiansen skrev tidligere i dag på Facebook om samme sag:
"Jeg er altid blevet glad (og ikke så lidt stolt), når andre er blevet inspireret af mit arbejde. Men jeg må indrømme, at jeg har været trist de seneste 7-8 år, hvor maleren Pia Amdi har “lånt” lidt rigeligt fra især min serie af Virginia Woolf malerier og fra min Amalienborg udsmykning. Det er ikke, fordi hendes billeder “ligner mine for meget”, men fordi hun åbenbart ikke kan bruge “inspirationen” fra mig til andet end at lave populistiske malerier med dagsaktuelle emner. Det er en voldsom kalkuleret måde at arbejde med maleri på, for det viser alt for tydeligt (og kun), hvad kunstneren har i tankerne af (salgs)strategier, og der er meget lidt overladt til beskuerens fantasi og engagement."
*
Pia Amdi sælger sine malerier via Midtjyllands Kunst Center. Se mere her.
Se også
Frænde er frænde værst (Mattias Tesfaye i Congo)