Der dukker jævnligt små angreb på Stram Kurs op til overfladen fra politikere i Dansk Folkeparti.
Hvorfor denne trang til at udskamme et parti, der står på fælles grund i kampen for Danmark?
Senest er det den politiske profil Martin Henriksen, der svinger stridsøksen i et politisk angreb. Men Martin Henriksen glemmer, at for ikke så mange år siden var det DF, der var centrum for en hetz, der minder om den, som Stram Kurs er ramt af i dag.
Her er et eksempel på et tilfældigt læserbrev - datidens Facebookvæg - fra 1997, hvor Dansk Folkeparti bliver udråbt som rene og skære nazister.
“Ingen dansker ønsker nazi-rædslerne gentaget,” tordner en debattør mod Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard.
I dag er det toneangivende debattører, journalister og chefredaktører, der udråber Stram Kurs til ‘nazister’, fordi de ikke er enige i Stram Kurs' politik og islamkritik.
Politiske profiler som Martin Henriksen luner sig imens ved magtens bål og sparker bagud, hvis nogen nærmer sig de magtfulde flammer.
I dag har Dansk Folkeparti konsolideret sig som et parti, der færdes magtvant på Christiansborg, og nu prøver DF at stigmatisere og jage andre partier.
For er det virkelig Stram Kurs og Rasmus Paludan, der er skyld i, at den islamkritiske højrefløj - med DF som spydspids - gik tilbage ved folketingsvalget i juni? Er det også Rasmus Paludan, der har ødelagt den islamkritiske debat?
Rasmus Paludan er ikke blot en mand med forkærlighed for koranafbrændinger og et kulørt sprog. Martin Henriksen misser pointen. Rasmus Paludan er af flere samfundsdebattører, politikere og vigtigst - tusindvis af vælgere - blevet genkendt som den fremkaldervæske, der fremviser skarpe billeder af, hvor slemt det står til i Danmark. ‘De svenske tilstande’ er i dag et grænseoverskridende problem, og politiets magtesløshed overfor aggressive migranter er blevet udstillet i Paludans øjebliksbilleder fra de danske ghettoområder.
Martin Henriksen burde rette sit retoriske skyts mod den rette fjende. De, der ønsker mere islam og masseindvandring. Og der er rigeligt med fjendebilleder at rette blikket mod.
Martin Henriksen har ret så langt, at DF og Stram Kurs ikke deler partipolitik og målsætninger. Stram Kurs ønsker i modsætning til Dansk Folkeparti ikke at kæmpe for en europæisk form for islam - euroislam - da Stram Kurs opfatter den såkaldte euroislam som et ideologisk fatamorgana.
Selvom Stram Kurs og Dansk Folkeparti ikke er enige på alle punkter, kan man godt have nogen fælles mål og en dialog uden at fremture med urimelig kritik.
“Deres (Stram Kurs', red.) projekt er ganske enkelt noget rod, og det virker efterhånden ret useriøst,” lyder skudsmålet fra Martin Henriksen.
Tænk hvis den islam- og indvandringskritiske højrefløj i højere grad stod sammen og rettede blikket mod politikere som Zenia Stampe, Jens Rohde og muslimske Sikandar Siddique, der kun ønsker at holde grænsebommene permanent oppe, så deres vælgerkorps kan blive styrket.
Selvfølgelig skal der være uenigheder og nuancer. Men at beskylde andre partier for de ujævne bølger i det stormvejr som DF egenhændigt navigerede ud i på grund af sagerne om millioner af EU-kroner til kuglepenne og en omfartsvej ved Mariager, der var orkestreret af et farverigt partimedlem, det er for ‘useriøst’ - for at bruge en betegnelse som Martin Henriksen kender.
Der skal være uenigheder, nuancer og politiske drillerier. Og gør også gerne opmærksom på de politiske forskelle. For den gode nyhed er, at der er rigeligt med vælgere og meningsfæller til alle.
Forleden blev en undersøgelse offentliggjort. Over en fjerdedel af den danske befolkning ønsker at sende muslimer ud af Danmark. Ikke fordi den fjerdedel af danskerne lider af mangel på ‘humanisme’ og ‘tolerance’ overfor andre mennesker, men fordi flere og flere ikke ønsker islams dominans som en del af Danmark i fremtiden.
Begrav stridsøksen. Islamkritiske vælgere ønsker ikke mere fokus på grøfterne mellem de islamkritiske partier. I stedet for at grave grøfterne dybere bør vi fylde dem op med god dansk muldjord.
Se også
Multikulturalisterne vil have Islamisk Stat-børn til Danmark: Hvilken folkeskole skal de gå på?