Det er omkostningsfrit at lyve i Danmarks Radio. Vel og mærke hvis du tilhører den socialistiske del af folketinget.
Enhedslistens retsordfører Rosa Lund deltager i Danmarks Radios P1 Debat 9. oktober 2019. Udsendelsen omhandler venstrefløjens fascistiske angreb på politiske modstandere herunder angrebet på Nye Borgerlige-politikeren Anahita Malakians 's arbejdsplads The Barn. Men med et trylleslag får Rosa Lund al fokus drejet over på sig selv.
Pludselig viser det sig, at det er Enhedslistens Rosa Lund, der overraskende nok er forfulgt og jaget på sin private bopæl i indvandrerbydelen Nørrebro.
“Altså de prøver også at komme ind på min privatadresse, som jeg så har fået hemmelig nu, ikk’? På grund af Generation Identitær. Selvom jeg bor på Nørrebro,” erklærer Enhedslistens politiker for åben mikrofon på DR.
Socialisten Rosa Lund beskylder den islamkritiske ungdomsorganisation Generation Identitær for at forsøge at komme ind i sin lejlighed. En grov beskyldning som Danmarks Radios studievært ignorerer. På licensstationen opfatter man det som den rene og skære naturlighed, at højrefløjen jagter den stakkels venstrefløj rundt på Nørrebro. Endda i de ræverøde politikeres egne lejligheder.
Det hele er selvfølgelig en stor løgn fra Rosa Lunds side. Alligevel slipper Rosa Lund for kritiske spørgsmål fra Danmarks Radio og alle de andre ræverøde medier.
Generation Identitær er en aktivistgruppe, der primært laver happenings og teaterlignende aktioner i gaderne, hvor gruppen gør opmærksom på det problematiske ved masseindvandringen i Danmark og vesten.
Generation Identitær kan sammenlignes med socialistiske kunstnerkollektiver som ‘Røde Mor’ og ‘Kulørte Klat’, der var aktive i Danmark i 1970’erne og 80’erne. Her klappede alle bare i hænderne af de ræverøde optrin.
Aktivistgruppen Generation Identitær afviser blankt Rosa Lunds vanvittige beskyldninger om, at gruppen skulle have prøvet at trænge ind i Rosa Lunds Nørrebro-lejlighed.
“Der er ingen tvivl om, at Rosa Lund her kommer med en lodret løgn. Vi i Generation Identitær kunne aldrig finde på at forsøge at komme ind på Rosa Lunds private adresse. Hvad i al verden skulle vi dér?,” erklærer Generation Identitær.
Kun journalisten og Youtube-fænomenet Lars Andersen stiller Rosa Lund og Enhedslisten kristiske spørgsmål i kølvandet på Rosa Lunds løgn. Journalist Lars Andersen ringer op til Rosa Lund og spørger om, Generation Identitær har prøvet at komme ind i politikerens hjem:
“Nej, men det siger jeg sådan set heller ikke. Det ved jeg jo ikke om der er? Men det tror jeg bestemt du må spørge dem om (Generation Identitær, red.),” erklærer Enhedslistens Rosa Lund til Lars Andersen.
Det er en en ren tilståelsessag. Rosa Lunds løgn er udstillet for åben mikrofon.
På den ene side erklærer Rosa Lund: “De prøver også at komme ind på min privatadresse.”
På den anden side benægter samme Rosa Lund: “Nej, men det siger jeg sådan set heller ikke.”
Ikke én eneste licens- eller statsstøttet journalist har fulgt op på Rosa Lunds vanvittige beskyldninger og løgne. Kun freelancejournalisten Lars Andersen, der driver sit eget medie.
Enhver må spørge sig selv om, det virker sandsynligt, at Enhedslistens politikere bliver jagtet på Nørrebro - en bydel, der er kendt for sin politiske chikane og vold mod højreorienterede.
Danmarks Radio har svigtet al etik og moral. Ræverøde socialister som Rosa Lund kan lyve for åben mikrofon og slippe afsted med det.
Se Lars Andersens kritiske interview med Enhedslistens Rosa Lund lige her:
https://youtu.be/4hT20bY06ow
Se også
Bollevenner på sengekanten (vi var engang så tæt aka Enhedslistens voldtægtssag)