Som et af de sidste mennesker i Danmark er jeg begyndt at handle på internettet. Normalt leveres den ved døren eller på posthuset, men denne gang skulle jeg for første gang hente en pakke i en kiosk. Pakken skulle hentes i Brokiosken, som jeg af uransagelige årsager gik ud fra lå på Nørresundbysiden af Limfjordsbroen, men det viste sig, at den kiosk i Nørresundby, jeg troede var Brokiosken, var lukket år tilbage.
Jeg måtte derfor over på Aalborgsiden, hvor kiosken ved broen ganske rigtigt hed Brokiosken, men den åbnede ikke klokken ni, som jeg havde håbet på, men først klokken 10. Jeg tog en kop kaffe og et stykke wienerbrød i universitetets kantine og returnerede til kiosken klokken lidt over 10, hvor jeg blev mødt af en seddel, der var klistret fast på døren med tape, hvoraf det fremgik, at kiosken i dag først åbnede klokken 10.30.
Da Tempo Bar overfor Brokiosken ikke havde åbent så tidligt, og jeg ikke gad at gå tilbage til universitets kantine, slog jeg i stedet en halv time ihjel på Cafe Friends ved Tyren med en blå X-mas på fad, som jeg snød mig selv for i går, da jeg kun kom igennem Tuborg Julebryg og den hvide X-mas (flaske) ved et besøg på Cafe Alpha.
10.30 var jeg tilbage ved kiosken, hvor der nu var åbent. Indehaveren havde travlt - måske som følge af den manglende halve time? (hvem ved) - under alle omstændigheder skyndede hun - ikke alt for voldsomt - på mig, da jeg rodede efter mit sygesikringskort. Jeg følte det ikke desto mindre på sin plads at gøre hende opmærksom på, at hun skyldte mig for en halv time af mit liv og for en fadøl (45 kroner) - timen fra ni til 10 tog jeg på min kappe, da jeg kunne have googlet hjemmefra.
Det satte tingene i perspektiv for kioskdamen, der straks inviterede mig på kaffe, når kiosken lukkede (klokken 22). Jeg blev ærlig talt noget imponeret over det flotte tilbud, som jeg dog valgte at afslå. For som jeg sagde: Et langt liv med kvinder har lært mig, at det begynder med kaffe og ender med sex, og mit liv er ærligt talt forvirrende nok i forvejen.
Til de eventuelt bekymrede:
Jeg er nu hjemme i god behold.
Se også
Gør slemme ting ved ordet radio