Den magtfulde direktør for det statsfinansierede Kunsthal Charlottenborg har fået en ny ide.
Kunstchef Michael Thouber udstiller et radioprogram fra den netop lukkede Radio24syv. Der indrettes en deciderede radiobiograf, hvor kunstgæsterne kan nyde Radio24syvs radioudsendelse.
Direktør Michael Thouber er ude i et sammenspist ærinde, og skatteyderne betaler som altid. For Michael Thouber har meget stærke bånd til Radio24syv.
Michael Thouber har en fortid som kulturvært og ansat på Radio24syv.
Michael Thoubers kone Kirstine Vinderskov er tidligere studievært på Radio24syv. Kunstdirektør Thouber er desuden privat ven med Radio24syvs programchef Mads Brügger. De to ses blandt andet til julefrokost i deres private loge for kunst- og magteliten.
Michael Thouber er også nær ven med Radio24syv-værten Knud Romer. Den magtfulde kunstchef har tidligere arrangeret en såkaldt ‘kaffeklub’ i Kunsthal Charlottenborg, hvor studieværten Knud Romer var en af gæsterne.
Den skattefinansierede kunstdirektør Michael Thouber bliver rasende, da det det kommer frem i oktober, at Radio24syv skal lukke:
“Det er en hån mod os borgere, at lave et forsøg i 8 år for vores penge, og så nedlægge det, når det er blevet en succes. #bevar24syv,” skriver Michael Thouber.
Nu skal licensradioen på skattebetalt udstilling. Kun en måned efter nedlukningen af radiostationen.
Kunstchefen Michael Thouber er kendt for at favorisere sin venskabskreds, når der skal uddeles millioner af skattekroner. Denne gang er ingen undtagelse.
Kunsthal Charlottenborg har et millionbudget, der hvert år finansieres af de danske skatteydere. Michael Thouber er i sandhed vennernes ven.
(Mere om nepotisme på Radio24syv her)
Se også
Ulv i fåreklæder? (Portræt af Naser Khader)