Den politiske korrekthed, der primært har sit udspring på venstrefløjen, har medført et skred i forhold til, hvad man i dag kan tillade sig at lave grin med.
Satiretegneren Jens Hage har fået bortcensureret en tegning med titlen Gruppemøde i Enhedslisten om betalt sygeorlov i satirebladet Svikmøllen. En tegning, der beskriver det utrolige sexdrama i soveværelset hos Enhedslistens teknik- og miljøborgmester i København. Et motiv som også undertegnede har arbejdet med ad flere omgange.
Seancen i borgmesterens dobbeltseng ender i voldtægt og krænkelser efter, at borgmester Ninna Hedeager Olsen har inviteret tre mennesker op i sin dobbeltseng. Heriblandt den dømte voldtægtsmand, der også fungerer som borgmesterens bolleven ved andre lejligheder.
Ninna Hedeager Olsen ender med at blive sexkrænket af sin bolleven, og politikerens lesbiske veninde bliver voldtaget i borgmestersengen
Dette optrin skal ties ihjel, og der må ikke gøres grin med det. Dette til trods at netop Enhedslisten kæmper en politisk kamp for en fornyelse af voldtægtslovgivningen.
Den politiske korrekthed holder danskerne i et jerngreb og har ikke i sinde at slippe grebet i nær fremtid. Derimod slipper magtfulde politikere for at blive til grin i satirens tegn.
Se også
Bollevenner på sengekanten (vi var engang så tæt aka Enhedslistens voldtægtssag)