Historiker og forfatter Michael Böss forlader posten som formand for Museet for Religiøs Kunst i Lemvig med følgende Facebookopdatering:


"Dyb kunst og ligegyldig kunst. En resigneret og lidt sur kommentar.

Jeg er trådt tilbage som formand for Museet for Religiøs Kunst i Lemvig efter seks års tjeneste for en by og dens opland, som har en særlig plads i mit hjerte.

Det er en stor lettelse.

For på kun seks år har jeg været arbejdsgiver for hele tre museumsledere (den ene en barselsvikar), som undertiden lavede spændende og fremragende udstillinger, men også kunne finde på at lave udstillinger, jeg kviede mig ved at åbne. Først og fremmest fordi jeg virkelig ikke nærede store tanker om den kunst, der blev vist. Og samtidig alvorligt tvivlede på, at kunstnerne selv gjorde det.

Den type arbejde skal man nok holde sig fra, og i stedet kun udføre noget, der drives af glæde. I hvert fald hvis det er arbejde, man påtager sig frivilligt.

Men der er mange gode mennesker, jeg vil savne og tænke tilbage på med glæde. Og jeg har mødt mange spændende kunstnere, hvis kunst jeg sætter stor pris på, ikke mindst Peter Brandes og hans kone Maja Lise Engelhardt, men også flere unge kunstnere som f.eks. Laila Vestergaard og Simon Aaen.

Jeg har fundet ud, at jeg foretrækker "dyb" kunst, der er skabt ud fra en refleksion, og som derfor også ofte afføder en reflekterende oplevelse og eftertanke. Det gør ikke noget, at kunsten er abstrakt, så længe tanken bagved ikke er det i al for høj grad.

Men kunst bør ikke forekomme ligegyldig. Megen nutidskunst er tom for både tanker, følelser og æstetik.

Eller har karakter af politiske 'statements'. Men min erfaring er desværre, at den form for kunst ikke kan bruges til noget konstruktivt i samfundsdebatten, skønt det vel er det, den er tiltænkt. Ofte er de kunstnere, der står bag den, selv dybt uvidende og ude af stand til at formulere sig, heller ikke i deres værker Alligevel synes de selv og deres akademiske rygklappere, at de er fremragende eller ligefrem geniale. Og ingen tør sige dem imod af angst for at blive beskyldt for rindalisme.

Jeg kender ingen anden verden end kunstens, hvor man kan finde på at skamrose mennesker, der reelt set intet væsentligt eller intet nyt og originalt har på hjerte.

Jo, forøvrigt, jeg kan godt genkende noget fra den verden, jeg selv kommer fra: den akademiske."

*

Jeg har valgt at illustrere denne postering med et foto af et maleri, da Michael Böss ikke bryder sig om konceptkunst.


Se også
Dette er ikke en pibe