DJ og journalist Katrine Ring skriver mindeord om komponisten Else Marie Pade på Facebook:
"Der høstes hårdt blandt vore kunstneriske giganter i disse dage (der henvises blandt andet til David Bowie, red.). Komponisten Else Marie Pade er død 91 år gammel. Hendes værker og hendes skæbne som avantgardekomponist med elektroakustikken i centrum står stærkt for eftertiden. Hun var en pioner som komponist - og et stort forbillede.
Hendes musik har været omdrejningspunkt for min opfattelse af lyd, produktion og komposition, siden jeg som 22-årig hørte hendes Symphonie Magnétophonique. Det skete på et lyd- og reportagekursus på DR, og læreren vidste ikke, hvem der havde lavet det. Det opdagede jeg først 20 år senere, da Ingeborg Okkels skrev om hende i forbindelse med sit studie og var medvirkende til, at EMP fik anerkendelse og et kunstnerisk come back. EMP blev også nævnt i bogen Filtreringer af Henrik Marstal og Henriette Moos. Bogen var anledningen til, at jeg havde interviewet EMP til P1, og jeg overværede kort tid efter en koncert med hendes værker i Den Sorte Diamant. Først da opdagede jeg, at det ukendte stykke lydværk var skabt af hende.
Netop Symphonie Magnétophonique er skelsættende for mit eget virke som dokumentarist og komponist. Det er en fortælling i lyd om en mands liv i 24 timer, og er et af EMPs centrale værker.
Jeg står i gæld til EMP. Taknemlig over, at hun insisterede på at fortsætte trods mangel på forståelse, anerkendelse og støtte. Musikalsk udforskede hun nyt land. Som kvinde og komponist mødte hun stor modstand og nedladenhed. Det blev der rettet op på for 15 år siden, og EMP fik samarbejdet med yngre komponister som Thomas Knak og Bjørn Svin og lydkunstnerne Jacob Kirkegaard og Hans Sydow."
Else Marie Pade havde i 2003 en stor udstilling på Kvindemuseet i hjembyen Aarhus.
Suzanne Brøgger har også skrevet smukt om Else Marie Pade i forbindelse med et arrangement i Musikhuset i Aarhus:
"Else Marie Pade - EMP - betyder elektromagnetisk puls. For at høre hendes musik, må man indstille sig på at lytte til lyden af en snegl.
Glasperlespillet er titlen på den klassiske roman af Herman Hesse, som i så høj grad inspirerede Else Marie Pade og hendes venner efter krigen. Det er en hyldest til menneskelig ånd og intellekt - en prisme- eller krystal-leg, hvor samtlige indsigter fra alle humanistiske videnskaber indgår vekslende relationer med hinanden i overraskende farver og skønhed.
Den musik, der blev komponeret i min tid, mens jeg voksede op, var så langt forud, at næsten ingen kunne høre den. En nøgen plet på de flestes landkort den dag i dag. For at indhente min egen tid har jeg været nødt til at gå bagud til avantgarden i 50'erne. Else Marie Pade er pioneren, der åbenbarer, hvordan vores fælles historie rummer forvandlingen fra virkelighedens "støj" til morgendagens kunst. Hun minder os om, at kunsten er samfundets samvittighed - og derfor har en moralsk forpligtelse til at udfordre os, provokere."
(Glasperlespil. Freeze Prod. Aarhus Musikhus (Musikhuset Aarhus, red.), 2012. Gengivet i Suzanne Brøgger 's bog SZ - side 182)
*
Ketil Teisen skriver på Facebook:
"En af de store danske komponister er gået bort. Der er måske ikke så mange der kendte Else Marie Pade, men det gjorde jeg takke være min ven Hans Sydow, der har en stor del af æren for at Else Marie endelig fik den ære der burde være hende tilkendt langt tidligere. Det gjorde Hans ved at udgive hendes musik, der ellers var ved at blive smidt ud som affald fra DR's arkiver. Idag er de reddet og befinder sig trygt i århus statsbiblioteks gemmer og er tilgængelige for alle via nettet. En begivenhed jeg var med til at iscenesætte sammen med Hans Sydow m. fl. i en såkaldt "live dokumentar" som jeg eksperimenterede med på det tidspunkt.
Og Else Marie var et vidunderligt menneske. Jeg filmede hende flere gange og havde lange samtaler i hendes lille lejlighed. Hun havde en udstråling, en livsgejst ud over det sedvanlige, og hun var fuldstændig tidsløs på trods af sin alder. Hun interesserede og glædede sig over musikken, uanset om det var unge eller gamle der lavede den. Det var kun fysikken der tyngede og viste alderstegn, ikke hendes sind. Jeg ville lave en film om hendes liv men var desværre kommet i forkøbet af et andet filmhold, der desværre ikke havde forståelse for hendes krigstraumer. Og det gjorde det umuligt at rejse penge og interesse for projektet. Men jeg lærte hende at kende og det er jeg taknemmelig for. Et stort menneske, en viljestærk kvinde og en fantastisk komponist. Du er gået bort Else Marie men din musik vil altid være hos os og vi vil værne om den og ære den. Og lyt til musikken omkring jer, lyden af vindens susen, bilernes brummen og børnenes hujen, det gjorde Else Marie Pade.
Og egentlig tankevækkende at det er Politiken og ikke DR der kommer med nyheden."
Komponist Hans Sydow skriver på sin Facebook profil:
"Forleden fik Bowie tildelt sit eget stjernebillede og idag er endnu en stjerne gået bort. Else Marie Pade aka technobedste tjekkede ud i går. Else Marie skrev i 1958 Syv Cirkler, et stjernebillede i lyd og den første rent elektroniske komposition i Danmark. Jeg remixede værket i 2002 på cd'en EMP / 7 cirkler, og fik dengang Else Marie til at indlæse titlen på værket. De syv bogstaver bliver sat i bevægelse rundt om lytteren, og på et tidspunkt blander en lille piges stemme sig med den gamle dames stemme, og lydbilledet tegner en livscirkel. Tak for venskab og musik."
*
Lydkunstneren Jacob Kirkegaard skriver langt og på engelsk om Else Marie Pade på sin Facebook profil, hvor han også poster et billede af Pades skildpadde:
"Danish pioneer of electronic music (and survivor of WWII concentration camp) Else Marie Pade had passed away. She was 91 years old.
I am so honored that I got to be her friend and to work with her. Throughout the last 10 years we were in regular contact either in person, over the phone or even via paper written letters. Else Marie attended some of my most important concerts such as the premiere of Labyrinthitis at the Medical Museion in 2007. She always shared with me invaluable and personal feedback on my work which lead to inspiring conversations on our common feeling for sound. Our mutual way of hearing things lead to our collaboration Svævninger which was commissioned and premiered live at Wundergrund in Copenhagen. To my knowledge this was the first and last time she was actually performing her own music live on stage. Two hours before our concert she however tried to cancel her appearance but luckily she let herself convince last minute. What moved me the most was not to be with her on stage but to experience how she was showered in the most beautiful standing ovation afterwards. She really deserved this after all these years. I also think that a lot of people had been wanting to really see her on stage and to thank her for all her genious and brilliant work. After the concert we sat in peace backstage and a tear appeared from her left eye. I noticed the tear and asked if she was OK. She responded. "Yes, I am very happy; tears from the left eye means happiness and tears from the right eye means sorrow". Our collaboration was beautifully portrayed in Sofie Simone Tønsberg's film Svævninger. My last collaboration (should I say contribution to) Else Marie Pade was to produce the 3 LP/ 2 CD retrospective of her electronic works which was released by Important Records, restored and mastered at Dubplates & Mastering and with a beautiful essay written by Carl Michael von Hausswolff (svensk billedkunstner, red.).
My personal impression from conversing with her is that she got to live a long, very interesting, inspiring and diverse life, and - although it came late - she received a national as well as international recognition of her work; CM von Hausswolff included her at the Gothenburg Biennial, her electronic works were released internationally by Important Records, I was invited to do presentations on her life and works at Goethe Institute in Boston, Issue Project Room in New York and LUFF Festival in Lausanne. Anne Hilde Neset wrote the first ever portrait about her in English which was published by The Wire and not long ago Arnbjörg María Danielsen encouraged me to interview Else Marie for Nordic Playlist's MAGNUM. Responding to my question on how it felt to be the only female electronic composer in the 50s and 60s Denmark she responded "It was perfect!" I then asked; So you never missed having other women around in these circles? Else Marie: NEVER, (laughs) I’m very sorry if this sounds bizarre. I was of course accustomed to that mentality from my life at home. It wasn’t like I experienced a great resistance to my activities, It was more like I could sense an undertone of ridicule, like “what is this silly stuff?” and “is THAT supposed to be music?”
I'd like to share this picture with you from Else Marie's old box of family photos. It was Else Marie's turtle and she called it Sinus, which means sine (wave) in Danish."
Henriette Moos skriver på Facebook:
"Endnu en poinér af de helt sjældne checker ud. Else Marie Pade (f.1924) Elektronisk musik - og ikke mindst hendes familie og alle os der nød dit selskab, pudseløjerligheder og modige eksperimenter med teknologien som instrument - er blevet en stjerne fattigere. Tak for alt det du gav os gennem din musik, dine fortællinger og din fantasi. Du har været en stor inspiration for en hel generation af elektroniske musikere - og for mange af os endda et livforandrende bekendtskab. Der er kun få personer ud over familie og nære venner der har været med til at definere min livsbane. Du var en af dem. Selvom det først gik op for 'de mange' at du fandtes alt for sent, så fik du heldigvis også festen med....fade to "klip, klop, klip, klop, klip, klop = lyden af hestevogn på grussti i Dyrehavsbakken - en af dine absolutte yndlingslyde - næstefter lyden af lattermilde havfruer, som jeg håber du er hos nu. Henrik Marstal Ingeborg Okkels Jakob Weigand Goetz Ralf Christensen Katrine Ring Skal vi ikke mødes og drikke en skål for EMP?"
*
Henrik Marstal på Facebook:
"Else Marie Pade (1924-2016) er gået bort. Det er virkelig sørgeligt. Noget er forbi for altid. I dette tilfælde en af de mest utrolige musikskæbner herhjemme nogensinde. Men også en umådelig venlig, åben, nysgerrig og lattermild person, der nød livet på sin helt egen måde. Jeg så hende jævnligt op gennem 00'erne, men hun blev stærkt ramt af demens de senere år, og vores kontakt begrænsede sig derefter til et postkort i ny og næ. Og nu er det så forbi.
Her lidt ord om mit første møde med hende: I foråret 2001 tog lydkonsulenten Ingeborg Okkels og jeg på hendes initiativ til Charlottenlund for at besøge den dengang 76-årige Else Marie Pade. Jeg havde netop færdiggjort manuskriptet til bogen 'Filteringer' om den elektroniske musiks historie (skrevet sammen med Henriette Moos), og jeg havde nærmest ikke andet i hovedet end electronica. Vi havde på forhånd lavet en aftale med Dansk Musik Tidsskrift om at interviewe hende. Det blev til en meget vild samtale om hendes livshistorie og hendes værker, og undervejs lo hun ofte af sit livs pudsige veje - hun var meget lattermild, selvom hun bagved i virkeligheden berettede om en meget ensom og delvist afbrudt komponisttilværelse, hvor selv hendes kollegaer lo af denne mærkelige musik, som næsten ingen lyttere havde haft. Vi sluttede artiklen af med en værkfortegnelse og tilføjede i en note: "Ingen af de ovenstående værker findes indspillet på cd eller grammofonplade." Men efter artiklen skulle det ændre sig, fordi redaktør Anders Beyer tog kontakt til det klassiske pladeselskab Dacapo, som snart fandt båndene med hendes værker frem og fik dem udgivet. Siden skulle et remix-album med værket 'Syv cirkler' udkomme, og andre udgivelser kom senere til også.
Her er et link til artiklen"
"Endnu en poinér af de helt sjældne checker ud. Else Marie Pade (f.1924) Elektronisk musik - og ikke mindst hendes familie og alle os der nød dit selskab, pudseløjerligheder og modige eksperimenter med teknologien som instrument - er blevet en stjerne fattigere. Tak for alt det du gav os gennem din musik, dine fortællinger og din fantasi. Du har været en stor inspiration for en hel generation af elektroniske musikere - og for mange af os endda et livforandrende bekendtskab. Der er kun få personer ud over familie og nære venner der har været med til at definere min livsbane. Du var en af dem. Selvom det først gik op for 'de mange' at du fandtes alt for sent, så fik du heldigvis også festen med....fade to "klip, klop, klip, klop, klip, klop = lyden af hestevogn på grussti i Dyrehavsbakken - en af dine absolutte yndlingslyde - næstefter lyden af lattermilde havfruer, som jeg håber du er hos nu. Henrik Marstal Ingeborg Okkels Jakob Weigand Goetz Ralf Christensen Katrine Ring Skal vi ikke mødes og drikke en skål for EMP?"
*
Henrik Marstal på Facebook:
"Else Marie Pade (1924-2016) er gået bort. Det er virkelig sørgeligt. Noget er forbi for altid. I dette tilfælde en af de mest utrolige musikskæbner herhjemme nogensinde. Men også en umådelig venlig, åben, nysgerrig og lattermild person, der nød livet på sin helt egen måde. Jeg så hende jævnligt op gennem 00'erne, men hun blev stærkt ramt af demens de senere år, og vores kontakt begrænsede sig derefter til et postkort i ny og næ. Og nu er det så forbi.
Her lidt ord om mit første møde med hende: I foråret 2001 tog lydkonsulenten Ingeborg Okkels og jeg på hendes initiativ til Charlottenlund for at besøge den dengang 76-årige Else Marie Pade. Jeg havde netop færdiggjort manuskriptet til bogen 'Filteringer' om den elektroniske musiks historie (skrevet sammen med Henriette Moos), og jeg havde nærmest ikke andet i hovedet end electronica. Vi havde på forhånd lavet en aftale med Dansk Musik Tidsskrift om at interviewe hende. Det blev til en meget vild samtale om hendes livshistorie og hendes værker, og undervejs lo hun ofte af sit livs pudsige veje - hun var meget lattermild, selvom hun bagved i virkeligheden berettede om en meget ensom og delvist afbrudt komponisttilværelse, hvor selv hendes kollegaer lo af denne mærkelige musik, som næsten ingen lyttere havde haft. Vi sluttede artiklen af med en værkfortegnelse og tilføjede i en note: "Ingen af de ovenstående værker findes indspillet på cd eller grammofonplade." Men efter artiklen skulle det ændre sig, fordi redaktør Anders Beyer tog kontakt til det klassiske pladeselskab Dacapo, som snart fandt båndene med hendes værker frem og fik dem udgivet. Siden skulle et remix-album med værket 'Syv cirkler' udkomme, og andre udgivelser kom senere til også.
Her er et link til artiklen"