Lige nu koger de sociale medier over med historier om disrespekt i forbindelse med en islamisk begravelse - og en lovlig anmeldt politisk demonstration i København
Hele sagen virker som en konstrueret virkelighed. Kig godt på den vedlagte illustration.
Det gule mærke viser, hvor den meget omtalte rustvogn holder inde på gårdspladsen hos Det Islamiske Trossamfund på Dortheavej i København, da terroristen Omar El-Hussein bliver begravet i februar 2015.
Det røde mærke viser, hvor samme rustvogn bliver parkeret i forbindelse med den påståede islamiske begravelse i februar 2020. Her holder rustvognen pludselig på en offentlig vej ved spisestedet Café Lakrids.
Den mærkværdige forskel ved de to begravelser bør vække stor undren. Meget tyder på, at det hele er et konstrueret ‘setup’ fra Det Islamiske Trossamfunds side.
Det er blandt andet Socialistisk Folkepartis partileder Pia Olsen Dyhr, Berlingskes nyhedschef Simon Andersen og debattøren Mikkel Andersson, der videregiver den tvivlsomme islamiske propaganda.
***
Hvad er op og ned i sagen?
Medlemmer fra Stram Kurs ankommer til Det Islamiske Trossamfund på hjørnet af Dortheavej og hovedfærdselsåren Tomsgårdsvej - i Københavns Nordvestkvarter.
Det Islamiske Trossamfund dækker over et ejendomskompleks, der blandt andet indeholder en boghandel, mødelokaler, muslimske foreninger og en moske.
På dette tidspunkt er der ingen rustvogn - eller forlydender om muslimske begravelser.
Tværtimod har den berygtede islamist Khalid Alsubeihi dagen før indkaldt til muslimsk demonstration mod Stram Kurs - ved netop Det Islamiske Trossamfund.
Hvorfor skulle Khalid Alsubeihi fra Det Islamiske Trossamfund arrangere en storstilet moddemonstration mod Stram Kurs, hvis der foregår en begravelse i Det Islamiske Trossamfunds lokaler på Dortheavej?
Islamisten Khalid Alsubeihi er blandt andet kendt for de kønsopdelte arrangementer i flere Cinemaxx biografer, hvor en hadprædikant erklærede, at det var slemmere at misse én islamisk bøn end at voldtage børn.
Politiet understreger, at demonstranterne fra Stram Kurs har lov til at stå på gadehjørnet overfor Det Islamiske Trossamfunds bygning. Det bliver også oplyst, at en gruppe muslimer har anmeldt en moddemonstration, der foregår på modsatte gadehjørne.
Efter ni minutter ankommer rustvognen. Hvide gardiner er trukket ned for bagrummets ruder, så det er ikke muligt at identificere om, der er en ligkiste.
Rustvognen ankommer fra Tomsgårdsvej og drejer ned ad Dortheavej. Først parkerer bilen i kørselsretningen - i vejsiden ved Det Islamiske Trossamfund.
Kort tid efter vælger chaufføren at køre over i modsatte vejbane - mod kørselsretningen (og halvt optrukne midterlinjer).
Her parkerer rustvognen nu ved spisestedet Café Lakrids og ud for demonstranterne fra Stram Kurs.
Chaufføren fra rustvognen stiger ud. Chaufføren er tydeligvis klar over, at han har parkeret foran en gruppe politiske demonstranter.
Den langskæggede chauffør henvender sig med et skældsord til demonstranterne. Selve skældsordet er utydeligt, men man kan høre, at ordet “svin” indgår.
Rustvognen bliver efterladt ved Café Lakrids, og den står ubevogtet hen i knap 23 minutter, inden chaufføren vender tilbage.
Her åbner chaufføren bagsmækken på rustvognen. Derved afsløres det, at der står en lille hvid ligkiste i det ellers tildækkede bagrum.
Den gråskæggede muslimske mand forlader nu rustvognen ved Café Lakrids - med den åbne bagdør ind til ligkisten.
Rustvognen er ubevogtet i cirka 15 minutter, indtil Københavns Politi siger, at en begravelse skal til at begynde. På dette tidspunkt holder rustvognen stadig på den offentlige vej med bagdøren åben.
Demonstranterne forlader gadehjørnet ved Café Lakrids på Dortheavej.
Det mærkværdige er, at ingen politikere eller pressefolk har undret sig over, at en rustvogn parkeres og efterlades ubevogtet på en offentlig vej - med en ligkiste i.
Samlet set er rustvognen ubevogtet i mindst 38 minutter.
Der er heller ingen, der stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor rustvognen ikke bakker ind i gården ved Det Islamiske Trossamfund, da den ankommer til stedet. Det er ellers den fremgangsmåde, der bruges, da terroristen Omar El-Hussein begraves fra Det Islamiske Trossamfund i februar 2015.
Det er i øvrigt nøjagtig samme rustvogn - med samme nummerplade - der bruges både ved terror-begravelsen 20. februar 2015 og ‘begravelsen’, der foregår 14. februar 2020.
Hele denne teatralske opsætning, der foregår ved Det Islamiske Trossamfund, virker som et konstrueret ‘setup’, der skal bruges som kampagne mod de politiske demonstranter fra Stram Kurs.
De sociale medier flyder over med islamister, debattører og danske politikere, der bruger sagen mod Stram Kurs. Muslimernes teaterstykke har virket, når selv "højreorienterede" debattører som Mikkel Andersson plumper i med begge ben.
Det centrale spørgsmål er:
Hvorfor ankommer rustvognen og parkerer foran ‘Café Lakrids’ - på en offentlig vej - i stedet for at køre ind på moskeens område?
Her kunne rustvognen og barnekisten stå diskret og ubemærket. Ligesom muslimerne gjorde, da de begravede terroristen Omar El-Hussein.
Brugte man rustvognen som en ‘effekt’ i den islamiske demonstration?
***
Se selv de mærkværdige omstændigheder med rustvognen ved Det Islamiske Trossamfund:
https://youtu.be/PKxACa9s-Eo
Man skal spole 55 minutter og 20 sekunder ind i filmen for at se rustvognen ankomme.
Man skal spole en time, 18 minutter og 30 sekunder ind i filmen for at se bagdøren i rustvognen blive åbnet.
Se også
Hykleri: Trykkefrihedsselskabet 's næstformand Torben Mark Pedersen politianmeldte debattøren Svend Pedersen for at ytre sig
Journalist Niels Ivar Larsen spreder fake news om Lars Vilks Komiteen på Wikipedia
Sjælsmarks Venner planter islamofil tudehistorie i Politiken