Niels Ivar Larsen - journalist på Dagbladet Information - forlod Lars Vilks Komiteen for fem år siden. Skræmt fra vid og sans efter terrorangrebet mod Lars Vilks Komiteens debatarrangement om Kunst, ytringsfrihed og blasfemi i Krudttønden på Østerbro. Niels Ivar Larsens tåkrummende exit fra Lars Vilks Komiteen er beskrevet i journalist og forfatter Helle Merete Brix 's bog Gud og profeten tilgiver ikke - en personlig beretning om terrorangrebet på Krudttønden.
Selvom det altså er fem år siden, at Niels Ivar Larsen forlod Lars Vilks Komiteen med halen mellem benene, blander han sig stadig i komiteens anliggender. I kølvandet på Lars Vilks Komiteens uddeling af komiteens ytringsfrihedspris Guldhunden til filmmanuskriptforfatter Søren Grinderslev har Niels Ivar Larsen gjort sig til talsmand for det absurde synspunkt, at komiteen ikke eksisterer. Og ikke nok med det. Niels Ivar Larsen har også fiflet med internetleksikonet Wikipedia, og han er dermed med til at sprede fake news.
På Wikipedia's side om Lars Vilks Komiteen fremgik det indtil 16. februar 2020 klokken 12.47, at Helle Merete Brix og undertegnede grundlagde Lars Vilks Komiteen i 2012, hvilket er i overensstemmelse med sandheden. Den oplysning har Niels Ivar Larsen nu slettet, så der i stedet står: "Komiteen (Lars Vilks Komiteen, red.) blev grundlagt i vinteren 2012 af forfatter Helle Merete Brix."
Desuden har Niels Ivar Larsen slettet oplysningerne om Rasmus Paludan, Ibi-pippi Orup Hedegaard og Torri Christensen 's medlemskab af komiteen.
Niels Ivar Larsen har også tilføjet følgende til Wikipedia-siden:
"Lars Vilks Komiteen havde sit sidste arrangement i marts 2017. Først i 2019 bekræftede den sidste komitéleder, Mikael Jalving, at komiteen er nedlagt efter aftale med Lars Vilks."
Også dette er fake news fra Niels Ivar Larsens hånd. Lars Vilks Komiteen er ikke nedlagt, og Lars Vilks Komiteen har aldrig haft en komiteleder.
Nu er Niels Ivar Larsen gået et skridt videre, han har nemlig slettet sig selv som tidligere medlem af Lars Vilks Komiteen på Wikipedia.
Niels Ivar Larsen er på vild flugt fra fortiden.
Medgrundlægger af Lars Vilks Komiteen - Helle Merete Brix - lufter Lars Vilks foran Christiansborgs korankugler.
*
Mere om Lars Vilks Komiteen her
Se også
Lars Vilks: 9/11 kan ses som et sublimt modernistisk værk (hvis man ser bort fra det etiske aspekt)