For et par dage siden prøvede direktør Anders Dybdal fra reklame- og kommunikationsfirmaet Operate at så tvivl om undertegnedes afsløring af direktørens dobbeltrolle i en nyhedsudsendelse på Danmarks Radio.
På den ene side sidder Anders Dybdal og roser Sundhedsstyrelsen for styrelsens fremragende håndtering af virus-information til danskerne.
Mens Anders Dybdal og Operate på den anden side har Sundhedsstyrelsen som kunde. Senest har Sundhedsstyrelsen brugt en film, der er leveret af Operate, til at informere danskerne om covid-19 virus (det, der tidligere hed coronavirus i medierne, red.) på de sociale medier.
Undskyldningerne stod i kø, og den aggressive Anders Dybdal beskyldte sågar undertegnede for at ‘fabrikere’ beviserne mod ham.
Angreb er det bedste forsvar i reklamebranchen. Eller?
Direktør Anders Dybdal går så langt som til at sige, at han “aldrig” vil kommentere som ekspert i medier eller andre sammenhænge, hvis han er “involveret med en kunde”.
Men det er lige, hvad den utroværdige Anders Dybdal har gjort.
På Operates hjemmeside kan man læse, at Sundhedsstyrelsen er en af Operates kunder.
Sundhedsstyrelsen er med andre ord med til at betale Anders Dybdals løn.
Hvorfor DR lader Anders Dybdal optræde som uvildig ekspert i sammenhænge, hvor han tydeligvis ikke er det, er et såkaldt godt spørgsmål.
***
Mere om den utroværdige direktør Anders Dybdal og hans optræden på Danmarks Radio her
Se også
Da Pallywood kom til København (bedragerisk bedemand)