Flere personer - også mennesker jeg sætter pris på - har spurgt mig, hvad konflikten med Naser Khader bunder i.
Først lidt baggrund. Jeg har mødt Naser Khader flere gange i årenes løb i forbindelse med arrangementer i det nationalsindede miljø og i Lars Vilks Komiteen (medstifter af Lars Vilks Komiteen - journalist Helle Merete Brix - har altid haft et godt øje til Naser Khader (om hun stadig har det, ved jeg ikke; Helle Merete Brix er kendt for at blive uvenner med alle, når der er gået nogen år)).
Under Muhammedkrisen stod Naser Khader på mål for ytringsfriheden. Det aftvang en vis respekt, og jeg troede (naivt - set i bakspejlet), at Naser Khader muligvis kunne blive et forbillede for sekulært orienterede muslimer. Det blev han ikke, da der desværre ikke synes at være rum for sekulære muslimer. Det er ikke Naser Khaders skyld. Det fortæller os som europæere, at vi med fordel kan sende ideologien og lovreligionen .slam retur over Middelhavet, hvis vi vil opretholde de sekulære, kristne samfund, der har kendetegnet store dele af Europa i sidste halvdel af 1900-tallet.
Da jeg arbejdede for Trykkefrihedsselskabet 's internetsite Sappho i 2009, skrev jeg en artikel om Naser Khader, der hidsede manden gevaldigt op. I hvert fald ringede han straks til Lars Hedegaard - den daværende formand for Trykkefrihedsselskabet - og klagede. Jeg husker ikke, hvad det drejede sig om. Som jeg husker det, var det en bagatel. Men muligvis blev der lavet en ændring i teksten for at stille Naser Khader tilfreds. Det var ikke noget, jeg havde et problem med.
Jeg havde frie hænder til at skrive, hvad jeg havde lyst til på Sappho. Og det gjorde jeg. Men enkelte gange skrev jeg lidt for kritisk om personer, der blev opfattet som venner af Trykkefrihedsselskabet, og det blev så rettet til. Det var ikke noget problem.
Naser Khader støttede i begyndelsen Stram Kurs' ytringsfrihed - måske regnede han med, at Stram Kurs kom i folketinget og blev en tunge på vægtskålen - hvem ved? Støtten forsvandt, da det viste sig, at Stram Kurs ikke fik parlamentarisk indflydelse. Nu lød det fra Naser Khader, at Rasmus Paludan og Stram Kurs havde tydeliggjort sine pointer vedrørende demonstrationer i ghettoerne.
Jeg mener naturligvis, at danskere skal kunne demonstrere i Danmark. Og det skal ikke være tilvandrede .uhamedanere, venstreradikale, kriminelle eller en hvilken som helst kombination af disse tre grupper, der bestemmer, hvor danskerne kan demonstrere.
Men Naser Khaders udsagn om Stram Kurs hørte alt andet lige til i den milde ende. Store dele af det politiske establishment var langt mere kritiske overfor Stram Kurs. Så jeg havde ikke nogen "kontrovers" med Naser Khader på den baggrund.
Det, der udløste kontroversen, var min artikel om, at Naser Khader er i familie med to medlemmer af Islamisk Stat. Det var ikke en historie, jeg skrev for at genere Naser Khader.
Jeg havde også skrevet historien, hvis den havde omhandlet Morten Messerschmidt eller en hvilken som helst anden folketingspolitiker. Og jeg klandrer ikke Naser Khader for sine familierelationer.
Når det er sagt, er det selvfølgelig interessant, at danskerne i forbindelse med Khader-klanen får én sekulær muslim - Naser Khader - men to medlemmer af Islamisk Stat og mindst en yderligere terrorsympatisør til landet. Det vil de fleste danskere kalde en dårlig handel.
Igen. Det er ikke Naser Khaders skyld. Men for danskerne er det en del af regnestykket, at der med én sekulær palæstinensisk muslim følger mindst tre fundamentalister. Det mener jeg faktisk godt, at man kan tillade sig at sætte fokus på uden, at det skal udarte til noget personligt. Naser Khader er tydeligvis af en anden mening.
Se også
Carlsberg-chef Kasper Elbjørn bakker op om homofobi og nazi-angreb