Quantcast
Channel: Ballet Magnifique
Viewing all articles
Browse latest Browse all 6620

Yahya Hassan: Digtene bliver stående, og om nogen tid kan de læses uden digteren som "forstyrrende element"

$
0
0



Jeg købte Yahya Hassan 2, da den udkom, men har haft den til at ligge ulæst. Nu da han er død, fik jeg den læst. Det er ikke nogen dårlig digtsamling. Den er mindre helstøbt end etteren, men den rummer udmærkede digte.

På sin vis er den et spin-off af etteren. Forstået på den måde, at den beskriver Yahya Hassans ny liv som præmie- og senere psykoseperker (Hassans egne termer). Akkurat som etteren beskrev opvæksten i ghettoen og Hassans liv umiddelbart inden udgivelsen af Yahya Hassan i 2013.

Forfatteren Per Højholt sagde, at man ikke må tage af hovedstolen. Med sin første digtsamling havde Yahya Hassan opbrugt hele hovedstolen, og det tog altså seks tumultariske år i offentlighedens søgelys, inden der igen var nok på hovedstolen til en toer.

Det er svært at leve og skrive på den måde. Og da Yahya Hassan 2 udkom som en fortsættelse der, hvor etteren slap, tænkte jeg, at en tredje udgivelse fra Yahya Hassans hånd ikke var givet.

Da han kom ud af arresten og begyndte at husere på Facebook under navnet Yahya Ægte Hassan stod det endnu mere klart, at vi måske var i gang med et slutspil. Den Ægte Hassan postede opslag, der dokumenterede vanvidskørsel på ringgaden i Aarhus og indkøb af luksusvarer. Det var ret tydeligt for alle - måske undtagen kultureliten (?) - at vi havde med en mand at gøre, der i løbet af kort tid enten ville dø selv eller slå nogen ihjel.

Om Yahya Hassan døde for egen hånd, af en overdosis eller hvordan det nu skete, har vi ikke fået at vide. Den digter, der krængede de mest intime detaljer ud i sine to digtsamlinger, hans afsked med verden skal åbenbart være et mysterium.

Yahya Hassans mor lagde en video op, da han var død, hvis budskab var, at Yahya Hassan aldrig havde forladt islam. Det gjorde angiveligt digteren spiselig for sine trosfæller. Men videoen var ikke noget kønt syn.

Yahya Hassan så udbrændt ud på videoen. Den før så fitte digter, var blevet kraftig (måske en følge af medicinbrug). Han lignede mest af alt et ringvrag, der havde passeret karrierens zenit. En mand, der havde været i for mange hårde kampe med for lidt tid til restitution og uden opbakning i ringhjørnet. Nu kastede han så selv håndklædet i ringen og tilsluttede sig igen den religion, ideologi og kultur, som første bog var et amokløb mod.

Tilbage er billedet af en mand, der brændte sit lys i begge ender. Og brændte ud. Men digtene bliver stående, og om nogen tid kan de læses uden digteren som "forstyrrende element". På deres egne præmisser.

*

Bagerst i digtsamlingen er der tre digte af Yahya Hassans lillebror Abdullah Hassan. De lyder som et banalt ekko af storebroderens digte og fungerer ironisk nok som en understregning af Yahya Hassans kvaliteter som digter.

**

Politikeren Yahya Hassan blev medlem af det kønsforskrækkede Nationalpartiet, der arbejder benhårdt for at skaffe endnu flere udlændinge til Danmark. Der er ikke blevet fokuseret meget på den detalje i Yahya Hassans levned, og hans politiske karriere blev da også en katastrofe. Han blev smidt ud af Nationalpartiet efter narkopåvirket kørsel, og da han stillede op til folketingsvalget som løsgænger, fik han under 1000 stemmer, selvom han på det tidspunkt var tæt på toppen af sin karriere, stadig havde en god portion goodwill hos danskerne og mere eller mindre direkte adgang til medierne.

***

Mere om Yahya Hassan på Frihedens Stemme


Viewing all articles
Browse latest Browse all 6620

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine