Onsdag 27. januar 2016 præsenterer Studenterhuset i Aalborg Born To Lose - en film om Lorenzo Woodrose. Arrangøren skriver på Facebook:
"Northern Winter Beat præsenterer denne fine dokumentarfilm, der introduceres af dens instruktør - Palle Demant - der også vil svare på spørgsmål efter filmen.
Når man bruger det meste af sin tid på øl, tjald og rockmusik er vejen til berømmelse svær og måske endda uønsket. I hvert fald hvis man er forsanger i Spids Nøgenhat og hedder Lorenzo 'Guf' Woodrose.
Med ungdommen bag sig, sigter Lorenzo mod den svære balance imellem bred anerkendelse og ukonventionel integritet. For hvordan får man lov til at være fast forankret i 70'ernes psykedeliske musikscene i en tid, der var ovre før man blev født? 'Born to Lose' er et portræt af Danmarks mest hårdnakkede, men samtidig godhjertede syrerocker, der hellere vil ryge en bønne med vennerne end at mænge sig med det gode selskab. Og det var ikke kun musikbranchens hårde kerne, der tabte kæben, men i særdeleshed også bandet selv da Spids Nøgenhat vandt prisen som årets live-navn til Danish Music Awards og fem langhårede musikere med hang til svampe og god marok og stod på scenen og spurgte publikum: ”Er der overhovedet nogen der ved, hvem fanden vi er?”
Gratis for de der købt billet til Northern Winter Beat. 80,- kr. for alle andre."
Programmet for Northern Winter Beat kan ses her.
Se også
Tribute to Baby Woodrose - Bomb L'Origine du monde / Bad Afro Blows Your Mind