Forsvarsadvokat Thorkild Høyer har offentliggjort en sms-korrespondance med journalist Rene Fredensborg på sin Facebook profil:
"Radio24syv v. René Fredensborg valgte bevidst i sidste uge i programmet Reporterne at overtræde et navneforbud på en sigtet i sagen vedr. Lars Hedegaard. Det gjorde man, selvom man kunne indbringe spørgsmålet for retten og begære navneforbuddet ophævet. Det påpegede jeg overfor Fredensborg, da han interviewede mig. Herefter indgav Radio 24syv en anmodning om ophævelse til retten. Spørgsmålet vil blive behandlet nu på onsdag. I anledning af interviewet havde jeg en SMS-korrespondance med Fredensborg, der demonstrerede en rystende uvidenhed om de mest basale principper i straffesager. Da det kan have interesse for andre offentliggør jeg den her, idet jeg forstår, at Fredensborg vil offentliggøre den på Radio 24syvs fb-side:
"Thorkild Høyer:
Jeg kan bekræfte at hensynet til efterforskningen blev nævnt i retsmødet, såvel som hensynet til familien og den sigtede. Jeg har ikke mere at tale med dig om. Du respekterer ikke spillereglerne, som er, at du til enhver tid kan bede retten om at ophæve referatforbuddet. At henvise til civil ulydighed er direkte absurd. Civil ulydighed retter sig mod en statsmagt og ikke en værgeløs familie og sigtet, som du i øvrigt mener, at der er overvældende beviser imod, uden at du overhovedet kender politiets materiale. Du ved godt, at jeg ikke kan uddybe de ovenfor nævnte hensyn, da jeg - modsat dig - respekterer retsplejelovens spilleregler. Hvad jeg ovf. har skrevet er du meget velkommen til at citere, forudsat at du gør det i sin helhed. Ellers er det udenfor referat. Jeg stoler nemlig ikke på dig. Så undlad venligst fremover at kontakte mig.
+45 41 72 05 40:
Tak. Som forsvarer for krigsforbrydere, terrorister og rockere er du skam også den der sidste, der skal belære mig om god moral. Du tjener stygt på de værste forbrydere, du har ikke fortjent hverken min tillid eller respekt
Thorkild Høyer:
Pinligt, at du end ikke er klar over, at enhver sigtet/tiltalt har krav på en forsvarer, og at jeg som advokat er forpligtet til at påtage mig et forsvar, hvis jeg har tiden. Jeg er forsvar for høj som lav, kvinder og mænd, og det er ikke min - og heller ikke din - opgave at tage stilling til klienters skyld. Det gør retten. Hvad angår min indtjening, så får jeg et salær for mit udførte arbejde. Salæret fastsættes af retten efter de takster, som domstolene har fastsat. Hverken mere eller mindre.
+45 41 72 05 40:
Alt det er jeg selvfølgelig fuldstændig klar over. Jeg siger bare at du ingen ret har til at belære mig om god moral, fordi du netop selv siger ja til alverdens forbrydere. Derudover leger du i denne sag politibetjent (du anmeldte Hedegaard og du er også mere end velkommen til at sladre om mig, i øvrigt). Du sidder reelt som den eneste prop i vejen for oplysninger i en sag, der indiskutabelt har offentlighedens interesse. Jeg vil kalde dig udemokratisk i den potentielle terrors tjeneste. Men i jura er der jo ingen samvittighed, så du er sikkert bedøvende ligeglad. Også derfor fortsætter jeg arbejdet. Vi har idag bedt retten om at ophæve navneforbuddet. Ha det godt med det
Thorkild Høyer:
Det var jo der, du skulle have startet. Jeg har ingen problemer med, at I begærer det. Jeg har et problem med, at du/I tager loven i egne hænder. Og du har stadig ikke forstået det regelsæt, som man arbejder under som forsvarer. Jeg siger ja til alle, uanset hvad de er sigtet for, forudsat at jeg har tid. Sådan er loven skruet sammen og sådan er forsvareres forpligtelse. Du antyder, at nogen personer, der er sigtet, ikke har krav på en forsvarer efter eget valg. Det kan du mene, men sådan er loven ikke skruet sammen.
+45 41 72 05 40:
Jeg siger bare at du er en utrolig ihærdig forsvarer for en mand, der godt nok er ikke dømt, og som sådan jo godt kan være uskyldig, men netop fordi han er flygtet ikke fortjener et navneforbud. I flere lignende sager er der ikke navneforbud. DU kan ophæve navneforbuddet, hvis du ikke prostesterer over begæringen, men du foretrækker i stedet at politianmelde offeret (Hedegaard) og velsagtens også os journalister. Det er muligvis god jura for dig, men det er flosset moral for mig. Især fordi du mandag morgen talte usandt i radioen. Men det kan du høre mere om i 24syv i eftermiddag
Thorkild Høyer:
Nej, jeg talte ikke usandt. Hensynet til efterforskningen var et af argumenterne for navneforbuddet. Og hvordan kan man bebrejde en forsvarer, at han er ihærdig? Det skal man være. Det er forsvarerens opgave at være ihærdig. Og du ser helt bort fra, at navneforbuddet også er nedlagt a.h.t. familien, som i hv.f. er helt uskyldige og ikke fortjener at blive hængt ud, eller skulle svare for min klients MULIGE handlinger. Det er god jura for mig, at et af retten nedlagt navneforbud skal overholdes. Og det er det åbenbart ikke for dig. Du kunne være startet med at begære det ophævet, men du satte dig over rettens beslutning. Fordi du åbenbart mener at vide bedre. Det er ikke sådan det foregår i et retssamfund.
Når du nu går ind i sagen igen, så synes jeg, at du skal bringe denne sms korrespondance in extenso. Så kan dine lyttere selv vurdere sagen.
+45 41 72 05 40:
Meget gerne""
I kommentarfeltet skriver journalist Kate Bluhme:
"Jeg har lagt nedenstående på det opslag, som fagbladet Journalistens redaktør, Øjvind Hesselager, har delt: Jeg er enig i, at der nedlægges rigtig mange - formentlig for mange - navneforbud i danske retssale i forhold til, at offentlighed i retsplejen er er grundprincip i dansk forståelse af retssikkerhed. Jeg er ikke imod, at man fra mediernes side i helt særlige tilfælde tager civil ulydighed i brug for at udstille urimeligheder - det har jeg forsvaret, bl.a. når min daværende arbejdsplads, Ekstra Bladet, gjorde det. Men jeg er lodret imod den metode, som Radio24/7 har anvendt i denne sag. Høyers gengivelse af kontakten er ikke modsagt og stemmer ganske godt overens med, hvad jeg hørte stationens chef, Ramskov, sige i TV2 News' Presselogen. Stationen har brudt navneforbudet ved at hente en forsvarsadvokat, som man tydeligt ikke bryder sig om, ind som ufrivillig statist, gidsel, om man vil, i et stunt, som ganske rigtigt krænker grundlæggende principper om hensyn til f. eks. den sigtedes (ikke dømtes) familie. Jeg var selv med til at bane vejen for lovgivningen om den internationalt set ganske usædvanlige kæreadgang, som danske medier i dag har mht. indskrænkningerne i den offentlige retspleje, da jeg for Dansk Journalistforbund i 1990'erne deltog i udvalgsarbejdet om samarbejde mellem retterne og medierne. Landvindingen blev ikke rost specielt meget dengang - det er der ikke meget udvalgsarbejde, som bliver - men en del medier, f. eks. Ekstra Bladet, bruger den alligevel mig bekendt ganske ofte. Nu har 24/7 bragt denne kæreadgang i anvendelse. Det bør flere medier nok gøre oftere - og jeg vil egentlig gerne se en statistik over, hvordan disse kæremål er afgjort gennem tiden. Måske en opgave for Journalisten, men egentlig også noget, som en bredere offentlighed måske kunne have interesse i. Den offentlige retspleje er jo ikke opfundet for mediernes skyld, men for retssikkerhedens."
Jørgen Ramskov skriver også i kommentarfeltet:
"Kære Thorkild
Jeg har set dit opslag, hvor du offentliggør dele af den sms-korrespondance, du har haft med Rene Fredensborg. Det ser ikke kønt ud.
Derfor har jeg i dag haft en samtale med Rene Fredensborg.
Her har jeg klart og tydeligt fortalt ham, at hans eventuelle private holdninger og anti- og sympatier ikke har nogen plads i den kommunikation, han fører med gæster og kilder i sin egenskab af journalist på Radio24syv.
Jeg har også klart og tydeligt markeret, at han – uanset hvad han måtte mene om dem, han taler med, og uanset hvor svært det måtte være at overtale dem til at medvirke i et af vores programmer – ALTID skal tale og skrive i en ordentlig tone.
På Radio24syv holder vi meget af en god debat og af stærke holdninger, der brydes. Men vi holder lige så meget af en ordentlig tone.
Så jeg skal beklage, at “kæden” sprang af under Renes sms-korrespondance med dig."
Ramskov skriver videre:
"Min undskyldning til Thorkild Høyer går op den debatform og ton, Rene Fredensborg anvender i sin korrespondance. Bruddet på navneforbuddet er ikke Renes beslutning, det er en beslutning vi har taget i radioens ledelse, fordi vi mener det er tvingende nødvendigt at rejse debatten om, hvordan navneforbud administreres i DK. BH er efterlyst for mordforsøg på en dansk debattør, han er IS sympatisør - sandsynligvis i Syrien, hvor han kæmper nu. Hans navn er beskyttet, fordi retten mener det vil være krænkende for ham at få det frem. Sat op mod offentlighedens krav på og behov for at få belyst, hvad BH er for en person, hvad hans baggrund er, hvad han laver og hvem han omgås. Det er kernen i diskussionen om navneforbudet"