Amelie Troldborg, der er influencer og særdeles aktiv på Instagram, skriver i et opslag på sin Facebookprofil om en voldtægt, hun - ifølge eget udsagn - er blevet udsat for:
"Hvorfor er det, at mange kvinder ikke tør anmelde eller tale ud om voldtægt?
Det har jeg nu et fantastisk eksempel på.
Jeg havde fortalt nogle få i min omgangskreds, hvad der var hændt, og oplevede at have deres støtte og omsorg for mig i den svære situation.
Jeg har nu i en måned grublet over, om jeg burde gøre noget og hvad det nu skulle være.
Det har krævet uanede mængder af ikke eksisterende kræfter og energi at komme ud med denne oplevelse, bare for at blive reduceret til samtaleemnet i en (troede jeg) vennekreds, hvor alle får det at vide og hvem der er overgrebsmanden.
Derudover at jeg er blevet betvivlet og beskyldt for at være opmærksomhedskrævende.
Det giver ingen logisk mening. Lad mig bryde den ned.
1. Der er en generel mistro til kvinder sandhed ifb med voldtægter, især fordi så få bliver dømt.
Derfor er logikken langt ude at man skulle finde på det, når man ved der nærmest aldrig kommer en dom ud af det i sidste ende.
2. Følgevirkningerne på at blive betvivlet, når man er et menneske af integritet og aldrig har oplevet et overgreb før er mentalt hårdt. Især når det omhandler mennesker, som man troede var venner og var der for en.
3. Til sidst den med opmærksomhedskrævende. For hvad? Jeg får nok opmærksomhed i forvejen der er overvældende positiv, det er det sgu ikke med en voldtægt.
Det er absurd skamfuldt at dele, og det er ikke for sjov eller noget jeg tager let på.
Derfor er jeg ret rystet over, at folk i mit miljø, jeg har elsket og haft tillid til, har snakket så omfattende om min oplevelse og siddet og vurderet det.
Naturligvis er der ingen af de, der har villet stå ved det eller snakke med mig om det.
Den opmærksomhed bryder jeg mig ikke om!
Det er ikke andres bord at sidde og dømme mig, det er ikke andres historie at fortælle. Det er min!
Det psykiske aspekt i dette er sindssygt hårdt, og derfor forstår jeg godt, det kan skræmme andre til at holde mund og leve med det. Desværre.
Heldigvis er jeg omringet af mennesker som støtter mig, og er der for mig."
*
Den omtalte hændelse foregik i Svend Pedersens hus i Valby. Svend Pedersen er sammen med Peter Seier Christensen og Pernille Vermund stifter af det, der siden blev til Nye Borgerlige.
Svend Pedersen var ikke til stede i huset, da hændelsen fandt sted. Han var på daværende tidspunkt på ferie med Pernille Vermund.
Amelie Troldborg har ifølge undertegnedes oplysninger i dag indgivet en politianmeldelse af den påståede voldtægt.
**
UPDATE
Amelie Troldborg har tidligere skrevet dette om hændelsen:
"Jeg har besluttet mig for at anmelde den voldtægt, jeg blev udsat for for en måneds tid siden.
Jeg har tøvet ufatteligt meget, for "jeg gik jo med til det til sidst efter 8 timers konstant nej".
Jeg blev manipuleret til at acceptere overgrebet, og mens han var i gang sagde jeg faktisk: "Jeg kan ikke mere".
Hvortil hans svar ordret var: "Vi er færdige når, jeg er færdig".
Det hører jeg tit i mine ører, og i mine tanker som var det i går.
Hvorfor anmeldte jeg det ikke dagen efter? Fordi jeg skammede mig. Jeg følte mig svag, jeg følte mig ulækker og skamfuld. Jeg burde jo have været stærk nok til at sige nej.
Kulturen er således at ansvaret desværre ligger på kvinden til at sige nej.
Vi snakker så meget om, at vi jo godt må sige nej (Se Sofie Lindes udtalelse fra Comedy Galla).
Det er ingen af os uenige om, problematikken ligger på at vi ikke snakker mere om den syge kultur der hersker blandt mænd og deres opførsel. At det er ansvaret der ligger på manden om at spørge om samtykke!
Til nogle af dem jeg har nævnt min oplevelse for, har deres første reaktion været:
"Hvorfor sagde du ikke nej?"
"Det troede jeg ikke om dig! Du plejer at kunne sige fra"
"Hvorfor gik du med til det"
Hvis du som mand bliver utryg ved det, jeg siger, så er der et problem med dig.
For hvis du er i tvivl om, hvordan du skal have sex i stedet for at begå overgreb, så skal du spørge dig selv, om hvorfor?
Det er faktisk ikke så svært, spørg for fanden. Spørg om hun har lyst, spørg om det du gør er ok.
Samtykke er sexet. Og vigtigt!
Jeg håber med mit opråb at flere kvinder tør tage bladet fra munden, anmelde og kæmpe for retfærdighed.
Jeg kan ikke sidde bagefter min oplevelse og ikke føle, jeg ikke gjorde noget for mig selv, ved at lade være med at anmelde det, og måske kan jeg hjælpe mine medsøstre fremover."
Se også
Frikendt (Enhedslistepik)