Dansk cykling befinder sig i en ny guldalder, som vel egentlig startede med Mads Pedersens andenplads i Flandern Rundt i 2018. I 2019 blev samme Pedersen en overraskende verdensmester, og søndag vandt han klassikeren Gent-Wevelgem. Samme dag vandt Casper Pedersen den mindre klassiker Paris-Tours, mens Mikkel Bjerg blev nummer tre på en bjergetape i Giro d'Italia. På samme etape kørte veteranen Jakob Fuglsang fra konkurrenterne til den samlede sejr i løbet (når man ser bort fra hollænderen Wilco Kelderman), og den eneste malurt i bægeret på en forrygende dansk dag var, at man ærgrede sig gevaldigt over, at Fuglsang ikke satte sit angreb ind noget før, så han for alvor kunne have taget tid på konkurrenterne.
Som det ser ud lige nu, hvor det nyligt overståede Tour de France bød på to spektakulære etapesejre til Søren Kragh Andersen (plus to andenpladser til Mads Pedersen), kommer Danmark til at spille en hovedrolle i international cykling flere år frem i tiden.
Se også
Uden titel (ytringsfrihed reduceret til en kaffekop)