Her ses den storsmilende radikale politiker Zenia Stampe i forbindelse med et besøg i DR’s studier hos den skandaleramte vært, Mads Aagaard Danielsen.
Zenia Stampe bliver i radioprogrammet fremstillet som et hårdtprøvet offer, der får mange hadske henvendelser på internettet.
Mads Aagaard Danielsen har i en årrække lagt en venstreorienteret linje i sine radioudsendelser. Der blev ikke plads til politikere som Pia Kjærsgaard og Naser Khader, der må leve med både døgnbemandet livvagtsbeskyttelse og mordtrusler på nettet.
Hos Mads Aagaard Danielsen skulle man helst være fra Det Radikale Venstre, hvis offerkortet skulle spilles.
Mads Aagaard Danielsen er adskillige gange kommet med personlige udfald mod sine politiske fjender - herunder undertegnede. Grove retoriske angreb, hvor der, i strid med de presseetiske regler, ikke blev givet mulighed for genmæle.
Da undertegnede afslører Alternativets flyveglade Carolina Magdalene Maiers CO2-svinende dykkerrejser, bliver hun inviteret i DR-studiet hos Mads Aagaard, hvor hun fremstilles som et offer for en politisk smædekampagne.
Senere omtaler Mads Aagaard Danielsen undertegnedes kunstneriske virke i negative vendinger. Blot som en personlig tilsvining i æteren.
En journalistisk uhyrlighed, der viser en bizar side af Mads Aagaard Danielsens licensvirksomhed.
Licensbetalerne har finansieret en skræmmende propagandavirksomhed igennem årtier.
*
Mere om Mads Aagaards medienetværk hos Document
Se også
Uden titel (ytringsfrihed reduceret til en kaffekop)