Den bortviste institutleder har indrømmet at have destrueret en uerstattelig gipsbuste for at understrege sine venstreradikale holdninger. 

Katrine Dirckinck-Holmfeld har nydt godt af danskernes skattepenge i en årrække. 

Et af de mest opsigtsvækkende eksempler er, da den kvindelige institutleder skaffer adskillige tusinde kroner til et filmprojekt, som hun og hendes arabiske ægtemand står bag. 

Katrine Dirckinck-Holmfeld får 35.000 kroner i 2018 af Statens Kunstfond. Pengene skal gå til at lave kunstinstallationen Zamakan (Time Space). 

Kunstværket er reelt et politisk projekt, der skal fremme mellemøstlig indvandring i Danmark. 

“Vi har på lignende vis med installationen gerne villet skabe et menneskeligt ansigt bag ved det billede, der tegnes i medierne af flygtningedebatten,” siger Katrine Dirckinck-Holmfeld. 

Danskernes penge blev brugt til at producere filmen, og de medvirkende er primært arabiske indvandrere, der er migreret fra muslimske områder som Syrien, Palæstina, Irak, og Libanon. 

En af hovedrollerne i multikulti-projektet udfyldes af palæstinenseren Ayman Abu el Hayja, som fortæller, hvordan han får et kulturchok, da han får serveret skatteyderbetalt yoghurt i et dansk asylcenter, fordi yoghurt i Palæstina, Libanon og Syrien er salt og ikke sød som dansk yoghurt. 

Det er sådanne filmoplevelser, som Statens Kunstfond giver danskerne for deres skatteindbetalinger. 

Venstreradikale Katrine Dirckinck-Holmfeld er arabisk gift med libaneseren Abbas S. Mroueh, og han er også involveret i det skatteyderfinansierede projekt. 

Abbas Mroueh har fået titlen ‘researcher’ på filmprojektet, mens Katrine Dirckinck-Holmfeld står som instruktør. Et mellemøstligt kunsteventyr som de danske skatteslaver betaler af egen lomme. 

Filmen bygger på Katrine Dirckinck-Holmfelds arabiske ægtemands omfattende netværk i indvandrermiljøerne i Danmark. 

Ofte har mellemøstlige indvandrere svært ved at lægge deres hjemlands kultur bag sig, og de ses ofte med andre migranter, der deler samme livsopfattelse. 

Abbas Mroueh har skiftet Libanon ud med den danske velfærdsstat, hvor man kan få penge for at lave film om den arabiske kultur i ens hjemland. 

Den libanesiske indvandrer har desuden fået en gratis masteruddannelse i Refugee Studies med speciale i kulturel erindring i den arabiske diaspora i Danmark. 

Den danske stat har foræret Abbas Mroueh en universitetsuddannelse - med et særligt fokus på arabiske migranter. 

Indvandrerfilmen Zamakan blev vist i foråret 2019 på en cafe og cocktailbar på Nørrebro i København. Et serveringssted som Katrine Dirckinck-Holmfeld ejer sammen med Abbas Mroueh og fire andre indvandrere. 

Abbas Mroueh er direktør og daglig leder af den multikulturelle bar, der ligger ved Blågårds Plads, hvor indvandrerbander sælger narko. 

Den danske befolkning betaler for den muslimske befolkningsudskiftning. En af regningerne har været på tusindvis af kroner, der skulle sikre, at Katrine Dirckinck-Holmfeld og hendes arabiske ægtemand kunne promovere arabisk kultur. 

Det er sådanne projekter, der kaldes kunst i Danmark. I virkeligheden er der tale om venstreradikal propaganda. 

Statens Kunstfond har bevist, at fonden er en politisk størrelse, der favoriserer islamofile og indvandringsbegejstrerede aktivister.

INGEN kunstner ville få statsstøtte til at lave et indvandrerkritisk projekt, for målsætningen er at få islam til at vokse i Danmark. 

*

Mere om Katrine Dirckinck-Holmfeld på Frihedens Stemme


Se også
Katrine Dirckinck-Holmfeld på Sankt Croix