Det var ikke kun digteren Yahya Hassan, tv-vært Ole Michelsen, den folkekære journalist og rappenskralde Karen Thisted, sognepræst Thorkild Grosbøll, forretningsmand og boligspekulant Låsby-Svendsen, musikerne Bent Fabricius-Bjerre, Ulla Pia og Michael Bundesen og skuespilleren Klaus Pagh, vi måtte tage afsked med i 2020.
Også Facebookprofilen Max Uwe Jensen blev efter 10 års virke på det sociale medie deaktiveret for at overtræde Facebooks regler om "hadefuld retorik". Den såkaldt hadefulde retorik bestod i, at Max Uwe Jensen én gang for meget brugte ordet negerkonge.
Facebook kunne godt oplyse om, at det er forbudt at bruge ordet negerkonge. Men sådan fungerer et diktatur ikke. I diktaturet er det fint at holde borgeren / brugeren uvidende om, hvad der egentligt er forbudt. Den strategi får borgeren / brugeren til - helt af sig selv - at begrænse sin adfærd af frygt for at komme på kant med de ikke-definerede regler. På den måde er det ikke diktaturet, men borgeren / brugeren, der selv står for censuren, og diktaturet kan dermed vaske hænder, da det ikke direkte har ansvaret for den censur, der udøves.
Max Uwe Jensen lærte på den hårde måde, at han ikke skulle skrive negerkonge, da han forsvandt fra Facebook. Jeg (Uwe Max Jensen) kan for min part oplyse, at jeg ikke kommer til at skrive negerkonge på Facebook, da jeg selvsagt ikke ønsker samme skæbne som Max Uwe Jensen.
Jeg har skrevet det før (og kommer til at skrive det igen): Facebook er et meget kedeligt sted, hvad angår muligheden for at ytre sig.
Desværre er der p.t. ingen brugbare alternativer til Facebook.
Tak for alt til Max Uwe Jensen. Ære være hans minde.
Se også
Nationalromantik (Troldkirken i Sønderholm)