“Jeg elsker Afrika,” udtalte statsminister Mette Frederiksen i 2018. Men noget tyder på, at Socialdemokratiet ikke er så glade for afrikanere, når det kommer til stykket.
Nu oprulles endnu en skandale om Socialdemokratiets fotosvindel med udenlandske skuespillere og kulisser.
I efteråret 2014 signalerer Socialdemokratiet, at partiet vil investere i danske børn. Der skal ganske enkelt være mere ‘omsorg til vores børn’.
Socialdemokratiets reklameafdeling ønsker ikke at bruge danske børn i den politiske propaganda. Derfor fabrikeres en vaskeægte løgn.
Mette Frederiksen er på dette tidspunkt en magtfuld justitsminister i Socialdemokratiet.
Partiets reklameafdeling køber et billede af den engelske fotograf Graham Oliver. Den erfarne fotograf bor i den nordengelske by Newcastle, og han har mere end 50 års erfaring.
Graham Oliver har taget nogle billeder i en engelsk børnehave, som Socialdemokratiets folk er vilde med.
Det står uklart, hvorfor Socialdemokratiet ikke ønsker at støtte danske fotografer og skuespillere.
Der udvælges en lyshåret kvindelig skuespiller, der skal spille rollen som pædagog i den engelske børnehave. Men dernæst begynder racismeanklagerne at melde sig.
Socialdemokratiet kan nemlig vælge mellem flere børn - der skal spille sammen med den lyshårede skuespillerinde. Der er tale om en lyshåret pige - med hvid hud - samt en lille dreng med afrikanske rødder.
De kyniske partisoldater er ikke i tvivl. Fotoet med den lille afrikaner ryger i skraldespanden. I stedet kan danskerne se en reklamekampagne med en ung blond skuespillerinde ... og en hvid lyshåret pige.
Der er ikke meget diversitet og tolerance overfor mørke hudfarver i Socialdemokratiet, når der skal kapres stemmer i Danmark - vel og mærke med engelske skuespillere.
Statsminister Mette Frederiksens glæde ved Afrika er mere ord end handling.
Hykleriet vil ingen ende tage, da statsminister Mette Frederiksen nogle år efter går på de sociale medier:
“Har i hele mit liv kun haft foragt tilovers for racisme,” skriver Mette Frederiksen. Mette Frederiksen lader sine ord ledsage af et billede af en afrikansk veninde. Statsministeren vil igen signalere sin glæde ved Afrika og mørke hudfarver.
Igennem årtier har Socialdemokratiet og ikke mindst statsminister Mette Frederiksen anklaget indvandrerskeptiske politikere for racisme.
“Vi bliver nød til at sige fra,” erklærer Mette Frederiksen i 2019, da hun hentyder til partilederen Rasmus Paludan fra Stram Kurs. Mette Frederiksen mere end antyder, at der skulle ligge fordækte motiver bag Paludans indvandrerkritiske holdninger.
Mette Frederiksen fortæller om sine indvandrerbekendtskaber, der angiveligt er nervøse for konsekvenserne af en stram udlændingepolitik overfor muslimske velfærdsmigranter.
Det er vigtigt at huske på, at før 2015 var Socialdemokratiet positivt indstillet overfor masseindvandring fra primært muslimske lande. Partiet skiftede holdning for at stjæle vælgere fra arvefjenden Dansk Folkeparti.
Særligt statsminister Mette Frederiksen er en politisk vendekåbe.
“Drop stramningerne af udlændingepolitikken,” sådan lød udmeldingen fra Mette Frederiksen, da hun med strithår blev valgt til folketinget i 2001.
Få år forinden havde Socialdemokratiets daværende statsminister Poul Nyrup udskammet Dansk Folkeparti og erklæret, at partiet aldrig blev ‘stuerent’. Socialdemokratiet mente, at islamkritikerne hos Dansk Folkeparti var beskidte racister.
Samme melding kommer Mette Frederiksen med 20 år efter - nu er målet at tilsværte Stram Kurs og Rasmus Paludan.
Men fingrene peger tilbage på statsminister Mette Frederiksen, der svindler danskerne med engelske reklamefotos, hvor udenlandske skuespillere skal spille danske pædagoger og børnehavebørn.
Samtidig peger alt på, at de sande racister skal findes i Socialdemokratiet, da partiet fravalgte en lille sort dreng i sit reklamestunt.
Fortidens ekko kan nemt omskrives:
“Uanset, hvor mange anstrengelser, Mette Frederiksen gør sig - set med mine øjne – stueren, det bliver statsministeren aldrig!”
*
Journalister eller skuffede vælgere, der vil sige fra overfor Socialdemokratiets racisme, kan henvende sig direkte til Mette Frederiksen i Statsministeriet på:
Telefon: 2910 8825
Eller email: presse@stm.dk
*
Mere om Socialdemokratiets fotohumbug på Frihedens Stemme
Se også
Sammenspist medieelite: Én journalist-familie dækker hele USA-valget